Ønsker man at fordele sin formue, bør man gå i gang i god tid, hvis man vil undgå afgifter. Her er forskellen på pengegaver, anfordringslån og arveforskud.
Har man midler nok til at klare sig resten af livet, og ønsker man at fordele sin resterende formue blandt familiemedlemmerne og i særdeleshed sine børn, er der flere måder at gøre det på.
Man kan give lige så meget, som man vil. Men overstiger beløbet det bundbeløb, man må modtage uden afgift, skal der bare betales afgift af resten, understreger advokat Anne Broksø, der har specialiseret sig i familie- og arveret og er formand for Danske Familieadvokater.
Vil man give mest muligt uden afgifter, skal man starte i god tid, fortæller direktør og finansiel rådgiver hos uvildige.dk Hans Peter Christensen.
- Man skal selvfølgelig være sikker på, man ikke selv har brug for pengene, men der er heller ingen grund til at dø med flere millioner på bankbogen, hvis man kunne have sparet noget afgift, siger han.
- Som vi siger, er det sjovere at give med en varm hånd end en kold. Der er mange, der har fornøjelse af at hjælpe deres børn og se, at der er noget, som kan lade sig gøre økonomisk for dem, siger han.
1) Pengegaver
62.900 kroner er det beløb, hver forælder kan give hver af sine livsarvinger - blandt andet børn - hvert eneste år uden afgiftsbetaling.
Giver man mere end det afgiftsfrie bundbeløb, skal der betales gaveafgift på 15 procent af det beløb, som overstiger bundbeløbet.
Pengegaver bliver modsat arveforskud ikke indregnet, når et skiftet bo skal gøres op, og arven skal fordeles mellem flere livsarvinger.
2) Anfordringslån
Ønsker man at låne eksempelvis sine børn penge, kan man aftale et anfordringslån, også kendt som familielån.
Hvert år kan låneren afskrive maksimalt 62.900 kroner af det samlede lånebeløb og nedbringe modtagerens gæld.
- Det, der er farligt, og det, som mange mennesker laver fejl i, er, at du ikke må skrive ind i aftalen, at lånet afdrages med en gave hvert år. Juridisk gives gaver på løftetidspunktet og ikke på det tidspunkt, man fysisk overdrager dem, forklarer Anne Broksø og uddyber:
- Skriver du ind, at du giver en gave hvert år, bliver det således regnet for, at hele beløbet er givet på én gang, og det medfører beskatning af alt ud over de 62.900 kroner.
Lånet kan kræves indfriet af låneren når som helst uden varsel. Afgår låneren ved døden indbetales den eventuelle resterende del af lånet til boet.
3) Arveforskud
Man kan også give sine børn et forskud på arven. Giver man mere end 62.900 kroner i arveforskud, skal modtageren betale 15 procent i afgift af beløbet, der overstiger bundbeløbet.
- Afgiftsbeløbet er det samme som til gaver, men det, der er det smarte ved at give gaven på forhånd, er, at det er gavegiveren, der betaler afgiften, forklarer Hans Peter Christensen.
Er der flere arvinger, betyder det, at arveforskuddet fratrækkes det beløb, som modtageren af arveforskuddet får efter dødsboet - modsat pengegaver, som ikke indgår.
4) Lejlighedsgaver
En gave til konfirmationen, eksamen eller fødselsdagen kan man sagtens give ved siden af pengegaver, hvis ikke der er tale om gaver af en ekstraordinær kaliber.
Hvornår en gave er ekstraordinær er et skøn, man sætter efter sin sunde fornuft, siger Anne Broksø.
- Vi ved jo alle sammen godt, hvad man plejer at give gaver for. Når vi kommer over den grænse, skal man bare betale 15 procent i afgift, siger hun.
-
Man må selvfølgelig gerne give lejlighedsgaver til fødselsdage og lignende, men hvis gaven er af helt ekstraordinær kaliber, skal man betale afgift af den. Foto: Free/Johansen Linda
