Der er rig mulighed for at afprøve klatring i mange former i landets klatreklubber, men det kræver træning og tålmodighed at nå til virkelighedens klipper.
Drømmer du om at stå på verdens sneklædte tinder som en vaskeægte bjergbestiger? Eller vil du bare gerne udfordre din højdeskræk på klatrevæggen?
Uanset ambitionen er det blot at henvende sig hos den lokale klatreklub for at prøve kræfter med den indre klatrer.
- Det første skridt er at finde en lokal klatreklub i nærheden. Danske klatreklubber tilbyder umiddelbart to former for klatring. Den ene er klatring på en høj klatrevæg med reb og klatresele, og den anden er det, man kalder for bouldering, som vokser med eksplosiv hast lige nu, fortæller Carsten Isaksen, udviklingskonsulent i Dansk Klatreforbund.
Bag det lidt spøjse navn gemmer sig en disciplin, hvor klatringen foregår på vægge, som ikke overstiger en højde på fem meter, og hvor gulvet er dækket med madrasser til at afværge eventuelle fald fra klatrevæggen.
- Det kræver ingen træning at komme i gang med bouldering. Træneren sidder så at sige på væggen, for væggene er typisk designet med ruter i forskellige niveauer, og det er ret simpelt at finde ud af, hvilket niveau der passer til dig. Så det er lidt som en stor legeplads, forklarer Carsten Isaksen.
Til gengæld skal der en del mere træning og tålmodighed til, hvis håbet er at udvide legepladsen med virkelighedens klipper og bjergtoppe, fastslår han.
- Så skal man først bestå et sikringskursus i toprebsklatring, som er den mest simple måde at sikre klatring på høje klatrevægge. Sådan et sikkerhedskursus tager nogle timer, og så vil man typisk anbefale, at man klatrer en måneds tid, inden man går videre til at klatre som førstemand, hvilket vil sige at føre rebet op ad væggen, fortæller Carsten Isaksen.
Herefter står skemaet på endnu mere træning, foruden et kursus i at klatre ude, inden man endelig er klar til at tage livtag med naturens egne klipper.
- Hvis man tager til Frankrig, findes der et hav af kalkstensklipper, som er boltet fra start til slut, og dem vil man kunne klatre på relativt nemt. I Skandinavien skal man kunne en del mere som klatrer, fordi kravene til naturbeskyttelse er højere, og det gør væggene mindre tilgængelige, siger Carsten Isaksen.
Evner eller ej - det kræver det rette udstyr at komme i gang med at klatre, og modsat andre sportsgrene i den ekstreme ende, skal der ikke graves dybt i lommen for at blive klar til klipperne eller klatrevæggen.
- Det personlige udstyr består af en klatresele, et par klatresko, nogle karabiner og en rebbremse. Det kan man samlet set købe for cirka 2000-2500 kroner. Og så kan man godt dele et reb til 1000 eller 1500 kroner med en ven, påpeger Carsten Isaksen.
Og hvad er det så klatring kan, som får drømmene om de snedækkede tinder til at blomstre hos den indre vovehals?
- Alle mennesker har prøvet at klatre og haft en sjov oplevelse med det på et eller andet tidspunkt i deres liv, siger Carsten Isaksen.
- Det handler om at løse en udfordring for at nå toppen, hvor man samtidig skubber til sine grænser, når man skal håndtere at være højt oppe og angsten, det kan give. Det gør det til en kreativ og spændende oplevelse.
Fakta: Klar til klatring
- Opsøg en klatreklub i nærheden af dig for at blive medlem.
- I klubberne kan du som regel afprøve forskellige klatrediscipliner - for eksempel klatring med reb eller bouldering, som er klatring på lave vægge.
- For at kunne klatre på udendørs klipper skal du bestå forskellige sikkerheds- og klatrekurser.
- Det koster cirka 2500 til 3000 kroner at købe klatreudstyr til rebklatring, mens du kun behøver et par klatresko til bouldering.
Kilder: Dansk Klatreforbund, Carsten Isaksen.
/ritzau fokus/
-
Hos landets klatreklubber kan du prøve kræfter med både høje og lave klatrevægge - fra bouldering til klatring med reb. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt
