Annonce
Bolig og livsstil

Fremtidens hjem har mindre plads og fleksible vægge

Fællesspisningen hører til i mange bofællesskaber. Fremadrettet vil der dog også være modeller, hvor man betaler sig fra den praktiske del af det, forudser segmentchef Kristina Jordt Adsersen fra Link Arkitektur. Det kan være ved at hyre en kok til at stå for maden, så man ikke skal kokkerere til hele nabolaget. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Fleksible byggematerialer baner vejen for, at fremtidens bolig kan ændre sig i takt med skiftende livsfaser og diverse familieformer.

Hvis du tager et kig ind i fremtidens bolig, vil du se et fleksibelt design, der kan indrettes efter behov og ændres over tid.

Kunstfonden og Realdania er ved at udvælge en række projekter, som skal indgå i et Boliglaboratorium, hvor boligarkitekturen nytænkes.

Fælles for de projekter, der er blevet udvalgt, er fokus på bæredygtighed og fællesskaber. Det er alt fra generations- og naboskabsboliger til midlertidige livsfaseboliger, boliger til enlige, børnefamilier og nye kollektivformer.

Nye medgørlige byggematerialer baner vejen for, at der kan bygges specifikt til forskellige behov, fortæller arkitekt Kristina Jordt Adsersen, segmentchef hos Link Arkitektur.

- Der er 37 forskellige familieformer (registreret af Danmarks Statistik, red.), så det giver god mening, at vi begynder at bygge til forskellige ønsker, siger hun og fortsætter:

- Etagebyggeri i træ er rigtig interessant, fordi det - modsat betonelementer - giver mulighed for at have forskellige lejlighedsskel og størrelser.

Det giver også mulighed for at tilkøbe et værelse fra boligen ved siden af, hvis de vil sælge.

Dermed åbnes der også op for skilsmisselejligheden, hvor du har to mindre lejligheder, som begge har indgang til børneværelset i midten.

- Det kan også være generationsboligen, hvor en bedsteforælder har sin egen lille lejlighed i boligen, og så har man fællesarealer, siger Kristina Jordt Adsersen.

Lette vægge giver også mulighed for at lave en del af stuen om til et par børneværelser - og senere tilbage igen - forklarer Nikolaj Sveistrup, som er CEO hos Urban Agenda og associeret partner i Instituttet for Fremtidsforskning.

På den måde kan man beholde sin foretrukne beliggenhed på tværs af skiftende familiemønstre og behov.

- Det kan være bygninger i modulbyggeri, som kan nedbrydes igen som legosamlesæt, siger Nikolaj Sveistrup.

Bofællesskabet står også over for en renæssance. Men der er ikke så meget klassisk kollektiv over det.

Her har man sin egen private oase, men vil kunne nøjes med færre kvadratmeter - en privat minimalbolig - for så at have fællesfaciliteter for resten.

Det kan være i form af en udvidet dagligstue, man kan leje, en gæstelejlighed, til når man inviterer familien eller et fælles værksted.

Nikolaj Sveistrup kalder det fremtidens sociale "kom hinanden ved"-bolig. Værdierne om fællesskab lever videre eksempelvis med fællesspisning.

/ritzau fokus/

  • Skål i rødvin
    Fællesspisningen hører til i mange bofællesskaber. Fremadrettet vil der dog også være modeller, hvor man betaler sig fra den praktiske del af det, forudser segmentchef Kristina Jordt Adsersen fra Link Arkitektur. Det kan være ved at hyre en kok til at stå for maden, så man ikke skal kokkerere til hele nabolaget. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen