Annonce
Bolig og livsstil

Gør hjemmearbejdspladsen til en succes

- Jeg synes, det er meget slående, hvor stor forståelse og opbakning man som ledelse bliver mødt med. Jeg oplever, at folk i den grad står sammen og går på med krum hals i den her ekstraordinære situation, siger Steffen Bohni, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Bevar nogle af de sædvanlige rutiner, og modarbejd aktivt følelsen af isolation.

Den sædvanlige summen fra kolleger og kaffemaskiner er for mange i disse dage erstattet med udsigten til hjemmets fire vægge.

For at få det bedste ud af situationen med distanceledelse kræver det tæt kommunikation.

- Tjek hyppigt ind med din ledelse og dit team, råder Steffen Bohni, som er direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

På den måde bliver du heller ikke helt isoleret fra dine kolleger og sædvanlige arbejdsgange.

Derudover er det vigtigt, at det er så gennemsigtigt som muligt, hvad der forventes af dig som medarbejder, og hvad det ikke giver mening at kaste sig over.

- Dan dig et overblik over, hvilke opgaver der bliver påvirket af hjemmearbejde. Aftal, hvilke opgaver der skal løses, siger han og fortsætter:

- Hos os dikterer vi ikke, hvornår folk løser deres opgaver, når de sidder og arbejder hjemmefra. Vi har tiltro til, at folk planlægger på en fornuftig måde, i forhold til at der også er børn, der skal passes. Men der er indgået aftaler mellem medarbejder og ledelse om, hvilke konkrete opgaver der skal løses.

Næstformand i HK Danmark Martin Rasmussen råder til at skille arbejdsliv og privatliv i det omfang, det kan lade sig gøre.

- Hvis man har mulighed for det, så er det en god idé at have et kontor derhjemme eller indrette et værelse til det, siger Martin Rasmussen og fortsætter:

- Så kan man lave nogle rytmer, hvor man går derind nogle timer og får ro til at få lavet sine ting.

Men er man en familie derhjemme, så er det svært at undgå, at tingene smelter sammen, erkender han.

Helt grundlæggende er hans råd at være fleksibel - både som arbejdsgiver og medarbejder - og tage tingene, som de kommer dag for dag.

- Det kan og skal ikke se ud, som det plejer, siger han.

Ifølge erhvervspsykolog Majken Matzau kræver det en omstilling, at der ikke er kolleger omkring en.

- Det er jo vilkårene, og heldigvis er der masser af onlinemuligheder, som man kan benytte sig af, så man stadig kan være i kontakt, siger hun.

Derudover er det vigtigt, at du er bevidst om at holde pauser. For nu er der ikke en kollega, der spørger, om I skal hente en kop kaffe eller lige skal sparre.

Det kan måske være fristende at sætte en timer, der minder om at holde pause. Men det vil ofte bare forstyrre midt en proces og være et irritationsmoment.

- De fastlagte pauser i vidensarbejde er ineffektivt. Du skal i stedet holde en god, lang pause, når du kommer til et naturligt punktum i arbejdet. Sørg for at lave noget helt andet, så hjernen kan koble fra, siger Majken Matzau.

- Det kan være at løse kryds og tværs. Så får hjernen et lille hvil, og så kan man gå i gang igen, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Computer bærbar ny tastatur pc
    - Jeg synes, det er meget slående, hvor stor forståelse og opbakning man som ledelse bliver mødt med. Jeg oplever, at folk i den grad står sammen og går på med krum hals i den her ekstraordinære situation, siger Steffen Bohni, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t