Annonce
Bolig og livsstil

Her er fordelen ved en aktiv graviditet

Når du som gravid træner, så er det vigtigt at undgå overophedning og væskemangel. Så lad være med at træne midt på dagen i bagende sol. Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Motion under graviditeten er en vigtig faktor for både kvinden og barnet. Derfor skal du som udgangspunkt ikke holde dig tilbage.

Fordelene ved at føre et aktivt liv og dyrke motion under graviditeten er mange. Både for moren og barnet.

Så dyrker du motion, inden du bliver gravid, er det bare med at fortsætte, så længe det føles godt. Og dyrker du ikke motion, så handler det om stille og roligt at komme i gang.

- Jo bedre form du kan være i i graviditeten, jo færre smerter får du også, siger jordemoder Hanne Bech Andersen.

Fysisk aktivitet giver ofte også færre komplikationer under graviditeten, fortæller afspændingspædagog Rikke-Lise Andersson, der underviser hos APA på Østerbro og ejer Balanza, der blandt andet tilbyder graviditetsbehandlinger.

Ifølge sundhed.dk kan du med motion mindske rygsmerter, for stor vægtstigning og oppustethed, men også en lang række andre gener.

- Det kan både være et bækken, der smerter, eller en lænd, der gør ondt. Det kan også være ødemer, som er væskeophobninger i kroppen, eller det kan være tendens til forstoppelse, siger Rikke-Lise Andersson.

- Motion kan være med til at forebygge forhøjet blodtryk og nedsætte risikoen for at udvikle graviditetssukkersyge.

På det mentale plan er motion også meget vigtigt.

- Når du får motioneret, så frigør du nogle stoffer i din hjerne, som simpelthen gør, at du får mere overskud, og du bliver mere glad, siger Hanne Bech Andersen.

- Du får det også fysisk bedre i din krop, og det påvirker igen dit humør. Og det, at du ikke hele tiden går og har ondt, gør, at du ikke bliver så bange eller nervøs.

Også din nattesøvn bliver bedre. Så er du allerede aktiv, så skal du bare fortsætte - med få forbehold.

- Hvis du er vant til at løbe, så kan du fortsætte med det, og hvis du er vant til styrketræning, så kan du fortsætte med det - dog med mindre og mindre belastning - så længe det føles o.k. Vi fraråder dog altid holdsport og kontaktsport, siger Rikke-Lise Andersson.

Er du ikke vant til at træne, så kan det være en god idé at opsøge kyndig vejledning til motionsform og øvelser.

- Du kan få lavet et træningsprogram, du kan lave derhjemme, så det ikke kræver så meget ekstra tid af dig, foreslår Hanne Bech Andersen.

Alternativt kan du også komme mere simpelt i gang:

- Du kan altid cykle en tur, gå en tur eller svømme. Det er tre gode ting, som du sagtens kan gøre, uden at der sker noget ved det, siger Rikke-Lise Andersson.

Hun tilføjer, at motion også betyder noget for barnet, som får de sansemotoriske stimuli, der er vigtige for den motoriske udvikling.

Motion betyder også, at færre børn er overvægtige ved fødslen.

Fakta: Motion med mave

- Gravide anbefales at dyrke mindst 30 minutters motion om dagen.

- Undgå overophedning og væskemangel, når du dyrker motion under graviditeten.

- Hvis du oplever generelt ubehag, smerter, veer, vandafgang eller blødning, bør du afbryde træningen og søge læge eller jordemoder.

Kilde: sundhed.dk.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Mange fordele ved at motionere som gravid
    Når du som gravid træner, så er det vigtigt at undgå overophedning og væskemangel. Så lad være med at træne midt på dagen i bagende sol. Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing