Annonce
Bolig og livsstil

Hop med på traditionen: Har du hørt om pinsefisk?

Hvert år kåres Årets Pinsefisk af Danmarks fiskehandlere og biskoppen over Roskilde Stift. I 2018 blev det denne jomfruhummer, der løb med prisen, mens Årets Pinsefisk i 2020 blev fladfisken med pigge på ryggen - pighvarren. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den nyere madtradition med pinsefisken er knap så udbredt. Men serverer du den, kan du få mere end et måltid ud af det, lyder det fra sognepræsten.

Mange spiser hveder op til Store bededag, lam i påsken og and juleaften. Men har du nogensinde hørt om pinsefisken, der kan serveres pinsedag?

Må du svare nej til det, er du formentlig ikke den eneste.

- Jeg tror ikke, at madtraditionen er særlig udbredt, men det burde den måske være, siger sognepræst Benjamin Rasmussen, der selv først stødte på pinsefisken for godt 10 år siden.

Vi skal dog lidt længere tilbage - helt præcist til år 1999 - for at ramme det tidspunkt, hvor pinsespisen opstod.

Her gik den daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt, nemlig sammen med Foreningen Fiskebranchen om at markedsføre fisken som den foretrukne spise i pinsen.

Ifølge Folkekirken.dk var den nu afdøde biskops argument, at danskerne tror og tænker med maven, og at der var risiko for, at højtiden blev glemt, hvis den ikke fik en madtradition koblet på sig. Og derfor opstod pinsefisken.

Hvorfor det lige var fisken og pinsen, der skulle kombineres, ved Benjamin Rasmussen ikke. Men fisken er et urgammelt kristent symbol, hvor det græske ord for fisk danner forbogstaverne i bekendelsen "Jesus Kristus, Guds søn, Frelser".

Mens du i dag kan se de to buer, der danner fisken, på eksempelvis nogle biler, så brugte de tidlige kristne symbolet til at pejle sig ind på, om de var på samme side.

Og måske burde vi til at spise pinsefisk, for budskabet er godt, mener sognepræsten.

- Jeg tror, det er værdifuldt at gøre nogle ting, der er båret af betydning, og som vi kan folde ud. Når man gør det, bliver det lettere at tilgå betydningen, siger Benjamin Rasmussen.

- Hvis man spiser pinsefisk, kan man eksempelvis fortælle sine børn, hvorfor vi spiser fisk, man kan fortælle om pinseunder og så videre, fortsætter han.

Skulle han selv kaste sig over madtraditionen, ville han servere en hel laks eller ørred, så man bibeholder det visuelle billede af fisken.

- Læg den på stanniol, fyld den med krydderurter, masser af smør, salt og peber. Luk den til, og læg den i ovnen i godt en halv time ved 200 grader, siger Benjamin Rasmussen, der ud over at være sognepræst også er fisker.

Herefter anbefaler han, at du serverer den på pinsedag, der er pinsens hoveddag.

Som et led i at udbrede madtraditionen bliver der hvert år kåret Årets pinsefisk. Det er alt fra skærisingen til blåmuslinger og jomfruhummer, der gennem tiden er løbet med prisen.

- Når pinsefisken er kåret, plejer vi at sælge den som det i butikken. Den plejer at gå rigtig godt, fordi der som regel følger en opskrift med, siger Niels Aage Johannesen, der i 19 år har været filetskærer i Fiskehuset i Thisted.

Ifølge ham skal pinsefisken tilberedes forskelligt, alt efter hvilken type du går med.

- Er det en fladfisk som skærisingen, vil jeg enten dampe den i ovnen eller stege den på panden. Man kan gøre begge dele, når der er tale om en fladfisk, siger Niels Aage Johannesen.

Ifølge ham skal du vælge en pinsefisk, der er i sæson. Sidst i maj, først i juni er rødspætterne eksempelvis allerbedst, forklarer han.

Andre fisk i sæson i maj og juni er eksempelvis kulmule, kuller, blåmuslinger, lyssej, sild og ising.

/ritzau fokus/

I 2018 var det traditionen tro Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, der sammen med Danmarks fiskehandlere stod for kåringen af Årets Pinsefisk. Her ses biskoppen med den forhenværende Venstre-minister for fiskeri, Eva Kjer Hansen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Årets Pinsefisk
    Hvert år kåres Årets Pinsefisk af Danmarks fiskehandlere og biskoppen over Roskilde Stift. I 2018 blev det denne jomfruhummer, der løb med prisen, mens Årets Pinsefisk i 2020 blev fladfisken med pigge på ryggen - pighvarren. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Årets Pinsefisk
    I 2018 var det traditionen tro Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, der sammen med Danmarks fiskehandlere stod for kåringen af Årets Pinsefisk. Her ses biskoppen med den forhenværende Venstre-minister for fiskeri, Eva Kjer Hansen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing