Annonce
Bolig og livsstil

Hudallergi er på fremmarch: Sådan beskytter du dig

Gå uden om plejeprodukter, opvask- og rengøringsmidler, hvor methylisothiazolinone (MI) står på varedeklarationen. Foto: Free/Colourbox.com/arkiv

Hver tiende dansker er ramt af hudallergi, og tallet er stigende - særligt for mænd. Her er nogle råd til at undgå at udvikle hudallergi.

Røde plamager på huden, der klør. Det er på ingen måde rart at have hudallergi, og symptomerne er ofte kløe og udslæt.

Men der er flere ting, man selv kan gøre, hvis man vil undgå at blive en del af den voksende gruppe af danskere, der lider af hudallergi.

Det fortæller Betina Hjorth, rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark.

- Hudallergi kan ramme alle. Der skal man ikke have et særligt talent, det handler udelukkende om, hvor meget man møder tingene, og hvornår dråben får bægeret til at flyde over, siger Betina Hjorth.

Hudallergi er altså ikke arveligt bestemt, som visse andre allergier kan være. Derfor har man også mulighed for selv at gøre noget for at undgå det. For har man først fået hudallergi, så er det for evigt.

- Når man først har det, så er det en allergi, der ligger i os. Man kan godt undgå symptomerne, hvis man holder op med at bruge de ting, der provokerer og giver symptomerne, men allergien vil altid være der, siger Betina Hjorth.

Og de seneste tal fra Videncenter for allergi viser, at antallet af kvinder med parfumeallergi er gået fra otte til ti procent fra 2011-2015, mens tallet for mænd er steget fra fire til syv procent.

- Mænd og særligt unge mænd er begyndt at bruge parfume tidligere i livet end førhen. Derfor får flere også allergi, og derfor skal man helst vente med at begynde at bruge parfume og kun bruge parfume, når det er absolut nødvendigt, anbefaler Betina Hjorth.

Ud over parfume så er det også konserveringsmidlerne i shampoo og cremer, som giver os hudallergi. Og hvor man kan undgå parfume ved at lade være med at bruge det og kun købe parfumefri produkter, så er det straks sværere at undgå de problematiske konserveringsmidler, indrømmer Betina Hjorth.

- Det er noget, som er sværere at vælge fra, fordi det er ting, som skal være i produkterne, for at de kan holde, siger hun.

Derfor opfordrer hun til, at man sparer på brugen af plejeprodukter og eventuelt køber fast sæbe frem for flydende sæbe, da der ikke er konserveringsmidler i den faste håndsæbe.

Overlæge Mette Sommerlund, der er formand for Danmarks Kontaktdermatitis Gruppe, understreger også vigtigheden af at være opmærksom på konserveringsmidlerne i sine plejeprodukter.

- Der er nogle helt bestemte konserveringsmidler, man altid skal undgå, og de skal være varedeklareret, så man kan spotte dem. Det er især isothiazolinoner og methylisothiazolinoner (MI), man skal undgå, siger Mette Sommerlund og fortsætter:

- Og så er der formaldehydstofferne, som også kan give allergi, siger overlægen, som anbefaler, at man nærlæser varedeklarationen nøje, særligt hvis man ved, at man er allergisk over for et bestemt stof.

For at gøre det nemmere for sig selv, kan man bruge forskellige apps, som kan skanne deklarationerne og "oversætte" indholdet.

- Der er en god app, der hedder skinallergy. Den er gratis, og man kan skanne produkter, og så lyser den rødt, hvis der er det stof i, som man ikke kan tåle, siger Mette Sommerlund.

Fakta: Hjælp til at undgå problematiske stoffer

- Gå efter mærket Den Blå Krans, hvis du vil undgå parfumestoffer i produkterne.

- Brug apps som skinallergy eller kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk, hvis du vil have hjælp med at forstå og finde de problematiske stoffer i dine produkter.

Kilder: Mette Sommerlund, Betina Hjorth.

/ritzau fokus/

  • creme ansigt
    Gå uden om plejeprodukter, opvask- og rengøringsmidler, hvor methylisothiazolinone (MI) står på varedeklarationen. Foto: Free/Colourbox.com/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer