Annonce
Bolig og livsstil

Investering kan koste tusinder af kroner i omkostninger

Hvis omkostningerne er på eksempelvis én procent, spiser de kun 400 kroner af dine 40.000 pensionskroner første år. Men når din pensionsopsparing har rundet to millioner, er én procent pludselig 20.000 kroner om året i omkostninger. Foto: Colourbox/Free, arkivfoto

Hvis du vil investere, kan bankernes og investeringsforeningernes omkostninger variere. Og på sigt kan omkostningerne løbe op i tusindvis af kroner.

En børneopsparing, en pensionsopsparing eller penge, du har arvet.

Uanset hvilke penge du investerer, koster det noget, hvis du vil have banken eller andre til at gøre arbejdet.

Og selv om omkostninger på halve og hele procenter kan lyde som peanuts, kan det hurtigt løbe op i mange penge.

Sådan lyder det fra både Troels Hauer Holmberg, der er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk, og Søren Skjøth, der er privatøkonomisk rådgiver hos konsulenthuset F10 Finans.

Derfor kan der være mange penge at spare, hvis du bruger en eftermiddag på at gå omkostningerne igennem.

- En typisk forbruger, der sparer op i investeringsbeviser, betaler - et slag på tasken - omkring 10.000 kroner i omkostninger om året, siger Troels Hauer Holmberg.

Han pointerer, at forbrugere, der sparer op i investeringsbeviser, ofte investerer beløb på 500.000 kroner eller mere.

Søren Skjøth peger på, at omkostningerne løber op over tid. Så hvis du eksempelvis arver 500.000 kroner, kan omkostningerne over tid nå at spise en stor del af det beløb, siger han.

- En procent af en halv million kroner er immer væk 5000 kroner om året. Og hvis du tænker, at de har penge skal jeg først bruge om ti år, så er det jo 50.000 kroner - plus renters rente. Det bliver altså til rigtig mange penge, siger Søren Skjøth.

Du skal især være opmærksom på investeringsomkostningerne for din pensionsopsparing, fordi den er bundet over så mange år, siger økonomerne.

- Så hvis du har sparet en procent i omkostninger - eller alternativt fået en procent mere i afkast - betyder det jo en forskel på halve og hele millioner, når du skal på pension, siger Søren Skjøth.

Det skyldes, at omkostningerne løber op over tid. Så i takt med at din opsparing vokser sig større, bliver en hel eller en halv procent også flere penge værd.

- Når du sætter 40.000 kroner ind på din ratepension første gang, så betyder en procent jo kun 400 kroner, siger Søren Skjøth og forsætter:

- Men når du bliver 70 år, så har du måske fem millioner stående, og så er det lige pludselig 50.000 kroner om året, vi snakker om i omkostninger.

Troels Hauer Holmberg kender også til problemstillingen omkring pensionen og hører ofte argumentet med, at "herregud, det er jo kun halvanden procent".

- Mange tænker: halvanden procent eller to procent, så er det nok heller ikke værre. Men det er det. For selv meget små forskelle i de her omkostningsprocenter, kan få enorm betydning på langt sigt, siger han.

Det skyldes, at omkostningerne jo ikke bare spiser af pensionsopsparingen, før du går på pension, men også efter, siger Troels Hauer Holmberg.

Så når du måske at være på pension i tyve år, hvor omkostningerne stadigvæk spiser to procent af kagen hvert år.

- Det skal man huske at tage med ind i kalkulen. Så det kan sagtens betale sig at gøre noget, også selv om man er tæt på pensionsalderen, siger han.

/ritzau fokus/

  • Penge
    Hvis omkostningerne er på eksempelvis én procent, spiser de kun 400 kroner af dine 40.000 pensionskroner første år. Men når din pensionsopsparing har rundet to millioner, er én procent pludselig 20.000 kroner om året i omkostninger. Foto: Colourbox/Free, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen