Annonce
Bolig og livsstil

Kan brugte hvidevarer betale sig?

Energivenlige hvidevarer - også brugte modeller - er som regel dyrere, men merprisen tjener sig typisk hjem over tid. Foto: Scanpix/Anders Debel Hansen

Især en dårlig energimærkning kan slå økonomisk ud i det lange løb, hvis man køber en vaskemaskine eller tørretumbler brugt.

Der kan umiddelbart være tusindvis af kroner at spare på brugte hvidevarer, men det kræver et grundigt gennemsyn af, om besparelsen holder på længere sigt.

Det skyldes især energiforbruget, som energimærkningen angiver.

Selv om et produkt kun er et par år gammelt, arbejder producenterne hele tiden på energioptimering, siger Gitte Sørensen, projektleder med ansvar for test af hvidevarer hos Forbrugerrådet Tænk.

- Mange nye produkter er mærket A+++, så selv hvis en brugt hvidevare er mærket A, er energiforbruget stadig en del større, end det du kan få.

Energivenlige hvidevarer - også brugte modeller - er som regel dyrere, men merprisen tjener sig typisk hjem over tid.

- Bruger man kun tørretumbleren en gang imellem, er der selvfølgelig ikke den store ekstraudgift, men er man en børnefamilie, der bruger tørretumbleren hver dag, bliver det hurtigt mange penge, siger Gitte Sørensen.

Også produktets brug har stor betydning for, om købet er et scoop eller ej, siger Henrik Egede, direktør for APPLiA Danmark - foreningen for producenter af hårde hvidevarer.

- Selv om energimærkningen er god, holder et køleskab ikke lige så tæt i døren efter fem-otte år, som et nyt gør, siger han.

Foruden energimærket og alderen er der specifikke ting, man kan undersøge på de enkelte hvidevarer.

Overvejer man at købe et brugt køleskab eller en fryser, skal man tjekke, om tætningslisterne slutter til og er hele, lyder det fra Energistyrelsen.

- Sørg også for, at køleribberne er rene. Er der utætheder og skidt på, kan det øge energiforbruget væsentligt, siger akademiingeniør Bjarke Hansen.

Vil man købe en brugt opvaskemaskine, skal man tjekke for aflejringer i maskinens spuledele, og om filteret ved vandindløbet er fint.

- Ellers kan det medføre, at vandpumpen skal bruge mere energi på at transportere vandet rundt, siger Bjarke Hansen.

Har man kig på en brugt tørretumbler, skal man blandt andet tjekke, om filtrene er hele og rene.

- Tilstoppede filtre giver ekstra energiforbrug til blæseren. Ødelagte filtre giver mere skidt på vandudskilleren, som igen betyder, at tørretumbleren skal køre længere og bruge mere energi, siger han.

Flere virksomheder har specialiseret sig i at sælge brugte hvidevarer, som er blevet tjekket for fejl og mangler.

Samtidig yder flere af dem også en garanti, og den købsvej kan forbrugeren være mest godt ved, lyder det fra Henrik Egede.

- Køber man hvidevarer hos en privat, er der risiko for, at du spilder dine tusindlapper, hvis kompressoren alligevel ryger efter et halvt år.

Fakta: Energimærkning

- De mest energieffektive apparater er mærket med A+++, mens G angiver de mest energitunge hvidevarer .

- På nogle produkter rummer energimærket også oplysninger om vandforbruget, og det er vigtigt, hvis man vil købe en brugt vaske- eller opvaskemaskine.

- De fleste hårde hvidevarer har haft energimærke i de seneste årtier. Kan energimærket ikke skaffes, kan man søge på produktets mærkeplade/typenummer online.

Kilde: Energistyrelsen.

/ritzau fokus/

  • PLUS Kan brugte hvidevarer betale sig?
    Energivenlige hvidevarer - også brugte modeller - er som regel dyrere, men merprisen tjener sig typisk hjem over tid. Foto: Scanpix/Anders Debel Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Ung mand trampede på hund

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer