Annonce
Bolig og livsstil

Kronprinsen og landsholdsspillere træner fodbold med udsatte børn

Kronprins Frederik har haft en travl uge med fødselsdagsfejring. Tirsdag var der fokus på noget helt andet. Foto: Louise Dyring Mbae / Save The Children/Free

Kronprinsen var tirsdag tilbage på arbejde efter en ugelang fødselsdagsfejring.

Kan kronprins Frederik egentlig spille fodbold? Kan man lave en Laudrup-finte på ham? Og har han mon altid fint tøj på?

Spørgsmålene var mange, da en gruppe udsatte børn, der har glæde af Red Barnet og DBU's "Plads til alle"-indsats, tirsdag eftermiddag fik besøg af den danske tronarving i Helsingør.

Sammen med fire landsholdsspillere - Simon Kjær, Christian Eriksen, Pione Sisto og Kasper Schmeichel - deltog kronprinsen i fodboldtræningen med børnene.

Børnene har alle den ting til fælles, at de uden den hjælp og støtte, de får i Red Barnet, og af kommunen og DBU, der deltager i indsatsen, ikke ville have muligheden for at dyrke sport.

Med "Plads til alle" får de udsatte børn for eksempel betalt deres kontingent, og de får frivillige tilknyttet, der kan følge dem til og fra fritidsaktiviteter.

Kronprins Frederik, der er protektor i Red Barnet, fik lov til at uddele highfives til børnene, mens de fire landsholdsspillere viste formen inden VM lige om lidt går i gang i Rusland.

Fællestræningen var ikke bare en stor oplevelse for børnene, men også for kronprins Frederik, der især bider mærke i, at børnene bliver hentet og bragt af frivillige fra organisationen, når de skal ned i fodboldklubben.

- Det, jeg hører her i dag, er, at der er en tryghed i, at barnet bliver hentet ved døren og afleveret i en klub, hvor der er nogen, der ved, at der kommer et barn. Den tryghed gør, at barnet får lyst til at løbe ud på banen, men også at barnet får lyst til at komme igen, siger kronprins Frederik.

Ved sin ankomst til fodboldklubben i Helsingør blev han budt velkommen af to små drenge, der to gange om ugen bliver fulgt til træning.

- De har en frivillig, en dame, som har tid og lyst til det, det kan jeg fornemme på hendes væsen, og hun er der 100 procent, og de skal ikke tænke på noget. Hun er der for dem og følger dem fra dørmåtten og til klubhusets indgang, siger kronprins Frederik.

Mens landsholdsspillerne gav autografer på fodboldtrøjer til børnene, gav kronprinsen sig tid til at signere fodbolde.

Selv spillede kronprins Frederik også fodbold som lille, og han husker tydeligt, hvordan det føltes at blive sluppet løs på en græsplæne.

- Min egen oplevelse fra da jeg selv var barn og cirka lige så gammel, som de drenge, vi har set i dag, er, at det var sjovt at jage en bold.

- Det var godt at komme ud på græs og løbe noget god energi af sig. Vi havde god træning, som på en eller anden måde fik det til at snurre lidt inde i hovedet på os, siger kronprinsen.

22 kommuner er med i Red Barnets "Plads til alle"-indsats. Børnene, der er tilknyttet indsatsen, er for eksempel flygtninge, børn med diagnoser og børn, der oplever udfordringer i hjemmet.

  • Kronprins
    Kronprins Frederik har haft en travl uge med fødselsdagsfejring. Tirsdag var der fokus på noget helt andet. Foto: Louise Dyring Mbae / Save The Children/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud