Lukkede svømmehaller: Leg jer til bedre vandsikkerhed

Coronakrisen har sat både skole- og foreningssvømning på pause, og svømmehallerne står ikke til at åbne igen, før regeringen igangsætter fase tre til august.

Men det betyder ikke, at børnene skal holdes fra stranden og skærmes fra vandet denne sommer.

For der er flere ting, du selv kan gøre for at sikre børn eller børnebørn en tryg badetur, når sommervarmen gør sit indtog.

- Vi vil rigtigt gerne have, at børn bader på stranden og bliver tilvænnet det åbne vand, siger Caroline Kleemann Falster, der er udviklingskonsulent indenfor livredning og åbent vand-svømning i Dansk Svømmeunion.

- For når man er fortrolig med vandet og kender baderådene, vil det også forebygge ulykker, fortsætter hun.

Gør det gerne til en leg, hvor børnene bader sammen med de voksne. Jo tættere du fysisk er på, jo hurtigere kan du gribe ud efter barnet.

- Og nogle gange skal der kun en bølge i ansigtet eller et tabt fodfæste til, før barnet bliver bange, siger Caroline Kleemann Falster.

Afhængig af alder kan I læne jer op ad de vandfærdigheder, man typisk øver til skolesvømning, foreslår John Mogensen, der er chef for Nordsjællands kystlivredning og underviser i åbent vand-svømning.

- Hvis man kun skal lære barnet to basale ting, så er det at flyde på ryggen og få vand ansigtet uden at gå i panik. For så kan man næsten altid overleve, siger han.

Det kan lyde barsk, men panik spiller en stor rolle i mange drukneulykker. Derfor redder det liv, hvis man både som barn og voksen kan forholde sig rolig i vandet.

- Under coronakrisen, hvor børnene ikke har gået til svømning de sidste par måneder, kan man øve vandsikkerhed derhjemme og på stranden, siger John Mogensen.

Øv jer i gradvist at få munden under vand, derefter næsen og til sidst hele ansigtet. Det kan både foregå i strandkanten eller i badekarret.

- Det skal foregå afslappet og som en leg, hvor barnet til sidst kan blæse luft ud og skabe bobler under vandet, siger Caroline Kleemann Falster.

På den måde mindsker man risikoen for klaustrofobi og gispereflekser, som ofte får folk til at trække vand ned i lungerne og derved synke endnu mere.

- Vi må ofte redde folk, som egentlig kunne have rejst sig op eller grebet ud efter en bølgebryder. Men fordi de er blevet ramt af en bølge eller har tabt fodfæstet, får de vand i ansigtet og går i panik, fortæller John Mogensen.

Hvis det er større børn, kan I også øve jer i at bevæge sig fra at svømme på ryggen til at svømme på maven og retur.

Hop fra kanten og flydeplader må også gerne indgå. For jo mere kontrolleret, man kan bevæge sig i vandet - og fra land til vand - jo mere afslappet vil man blive.

- Selv hos voksne kan det skabe panik, hvis man driver eller jagter en badebold og pludselig ikke kan bunde. Så det er godt, hvis man øver element- og situationsskift, siger Caroline Kleemann Falster.

/ritzau fokus/