Annonce
Bolig og livsstil

Miss Danmark 2018 er blevet frataget sin titel

Backstage under Miss Danmark finalen i Cirkusbygningen i København, onsdag den 12. september 2018. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brud på tillidsforhold og forpligtelser koster Tara Jensen titlen som Miss Danmark 2018, oplyser organisation.

Tara Jensen repræsenterede i december Danmark i Miss World-finalen 2018. Nu er hun blevet frataget sin titel som Miss Danmark 2018.

Det skriver organisationen Miss Denmark i en pressemeddelelse.

Organisationen begrunder beslutningen med, at Tara Jensen har brudt tillidsforholdet og sine forpligtelser i forbindelse med titlen.

- Eftersom Tara Jensen har opført sig fuldstændigt i strid med de vilkår, der gælder for Miss Danmark og Miss World, og dermed brudt såvel tillidsforhold som de forpligtelser, hun i et sådant forløb skal overholde, har det desværre været nødvendigt at henvende sig til virksomhedens advokat og bede om at stævne Tara Jensen med påstand om misligholdelse og groft krænkende handlinger imod konceptet samt misbrug af titel, lyder det i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen er det ikke uddybet, hvilke tillidsforhold og forpligtelser, Tara Jensen har brudt.

Men i en tidligere udgave af opslaget på Facebook begrundes fratagelsen blandt andet med manglende fremmøde ved møder.

- Derudover valgte hun at angribe konceptet ved bl.a. at konstituere en hategruppe rettet mod flere medlemmer af Miss Danmarks mentorteam, som i den forbindelse har været udsat for hetz og mobning.

Til Ekstra Bladet erkender Tara Jensen, at der har været en SnapChat-gruppe, hvor diverse Miss Danmark-deltagere skrev kritisk om direktøren.

DR skriver, at titel-fratagelsen blev offentliggjort umiddelbart inden premieren på en kritisk radiodokumentar på DR's P1. Her fortæller Tara Jensen og andre tidligere Miss Danmark-deltagere om et miljø præget af mobning, konstante krav og social overvågning.

Direktøren i Miss Danmark, Lisa Lents, medvirker ikke i dokumentaren. Ifølge DR afviser hun i en mail til P1 Dokumentar kritikken af kontrakterne, som deltagerne tegner med Miss Danmark, og som pålægger dem ikke at ytre sig negativt om organisationen.

Ifølge DR skriver Lents blandt andet, at der er tale om en erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem Miss Danmark på den ene side og finalisterne på den anden.

Lisa Lents skriver i en mail til Ritzau, at Tara Jensens advokat tilbage i januar modtog et brev om tilbagelevering af Miss Danmark-kronen og fratagelsen af titlen.

Samtidig skriver hun, at Tara Jensen og hendes advokat forud for onsdagens offentliggørelse modtog et brev herom.

Lisa Lents ønsker ikke at udtale sig yderligere af hensyn til stævningen.

Tara Jensen blev oprindeligt nummer to ved Miss Danmark-konkurrencen. Men da den oprindelige vinder Louise Henriksen frasagde sig titlen, afløste Tara Jensen hende.

Derfor repræsenterede hun Danmark ved Miss World-finalen i Kina i december.

Organisationen skriver i pressemeddelelsen, at den ikke vil indsætte en substitut for Tara Jensen, fordi den internationale konkurrence er overstået.

  • Miss Danmark
    Backstage under Miss Danmark finalen i Cirkusbygningen i København, onsdag den 12. september 2018. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen