Motion kan både have kortvarige og langvarige positive effekter på hjernens sundhed, viser forskning.
En løbetur, en cykeltur eller en rask gåtur.
Det kan føles rart at motionere, og nogle taler endda om et "runners high" - altså den lykkerus, man kan opleve, når man løber en tur.
Og nu viser studier, at motion ligefrem kan gavne den mentale sundhed både på kort og langt sigt.
Et canadisk studie fra McMaster University i Ontario påviser blandt andet en sammenhæng mellem motion og udskillelsen af signalstoffet serotonin, som kan give en lykkefølelse.
Ifølge Jacob Wienecke, som er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, ligger det fint i tråd med, hvad man allerede nu ved fra forskningen.
- Hvis man er fysisk aktiv, så øges serotonin-niveauet, og det kan gå ind og påvirke humøret, så man bliver i bedre humør, siger han.
Omvendt ser man også lavere serotonin-niveauer hos folk, der har en depression, forklarer han.
Det canadiske studie påviser også, at motion øger musklernes omsætning af aminosyren tryptofan. Og det er interessant, fordi tryptofan rent hjernekemisk og teoretisk set også kan påvirke humøret.
Derfor kan motion og dens positive signalstoffer potentielt have en forebyggende effekt mod depression, skriver forskerne i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology.
Man kan dog ikke give motionen æren for det hele, vurderer Jacob Wienecke. For det sociale omkring eksempelvis holdsport vil også spille ind.
- Men vi ved fra forskning, at niveauet af serotonin, noradrenalin og dopamin øges ved fysisk aktivitet. Og det er en cocktail af signalstoffer, som kan give en øget følelse af velvære, forklarer lektoren.
Et andet studie har netop påvist, at motion på langt sigt også kan virke forebyggende på demens og Alzheimers sygdom.
Det skyldes, at motion påvirker blodgennemstrømningen i de dele af hjernen, som er på overarbejde ved begyndende demens. Det skriver forskere fra University of Maryland, som satte personer med demens-forstadier til at motionere.
- Og efter 12 ugers motion præsterede de markant bedre i deres kognitive test, skriver professor J. Carson Smith om studiet.
En gruppe raske personer - som ikke havde forstadier til demens - blev også sat til at motionere. Her ændrede hjernens blodgennemstrømning sig på andre måder, men også denne gruppe scorede højere i kognitive test.
Fælles for alle testpersoner var derfor, at hjernefunktionen blev forbedret efter 12 ugers motion, konkluderer forskerne.
Jacob Wienecke råder også til, at man dyrker motion - ikke bare for kroppens, men også hjernens skyld.
- Især på ældreområdet ved vi, at effekten er endnu større, fordi ældre generelt er mindre fysisk aktive. Så den gåtur eller cykeltur, man kan komme på, den bliver endnu vigtigere, siger lektoren.
Hjernen skrumper nemlig med alderen. Men når man motionerer, så udskiller man ekstra mange af de signalstoffer, som er med til at genopbygge hjernen.
- Motion får ikke hjernen til at vokse igen. Men når man er fysisk aktiv, så vil man påvirke hjernen med den her cocktail af signalstoffer. Og det har en positiv indvirkning på dannelsen af nye hjerneceller, siger Jacob Wienecke.
/ritzau fokus/
-
Serotonin, noradrenalin og dopamin er nogle af de signalstoffer, som øges ved fysisk aktivitet. Og det kan give en øget følelse af glæde og velvære. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
