Annonce
Bolig og livsstil

Mytedræber: Kartoflen er slet ikke så usund som sit ry

Kartofler indeholder 80 kalorier per 100 gram, hvilket faktisk er lavere end almindelig pasta og ris, når det er kogt. Foto: Colourbox/arkiv/Free

Kartoflen har helt uretfærdigt fået et rygte for at være usund, lyder det fra to ernæringseksperter, der her peger på fordelene ved at spise kartofler.

Kogt, bagt eller stegt på panden. Den gode, gamle kartoffel giver masser af muligheder i hverdagens madlavning.

Kartoflen har dog fået et ry for ikke at være sund. Men det er helt uretfærdigt, lyder det fra klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen.

- Jeg er forundret over, at kartoflen har fået så dårligt et ry, fordi den netop har mange gode kvaliteter sammenlignet med andre stivelsesprodukter som brød, ris og pasta. Kartofler er nemlig overhovedet ikke usunde, siger hun.

Kalorieindholdet i kartofler er også lavere end i eksempelvis ris, pasta og quinoa.

Her indeholder kartofler 80 kalorier per 100 gram, mens kogt ris og pasta giver 130 kalorier per 100 gram, fortæller Stine Junge Albrechtsen.

- Derudover mætter kartoflen godt, fordi du får en stor mæthed for få kalorier, siger hun.

Netop mætheden er en af de ting, der får Fødevarestyrelsen til at anbefale kartofler som en del af den ugentlige madlavning.

Det fortæller Trine Grønlund, der er ernæringsfaglig medarbejder hos Fødevarestyrelsen.

- Typisk går kartofler også ind og giver en god mæthedsfølelse. Så det er et godt element i vores måltid, siger hun.

Selv om kartoflen er populær i befolkningen, indgår den ikke i Fødevarestyrelsens officielle kostråd. De lyder, at vi skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen for at få de rette kostfibre, vitaminer og mineraler.

Det er dog ikke ensbetydende med, at kartofler ikke indeholder vitaminer og mineraler, forklarer Trine Grønlund.

- Kartoflen har også en del vitaminer og mineraler - eksempelvis har kartofler et højt niveau af C-vitamin, siger hun.

Det vil sige, at du kun skal spise 300 gram kartofler for at få dækket dit daglige C-vitaminbehov.

Selv om kartoflen har flere sundhedsmæssigt gode egenskaber, kan den ikke konkurrere med andre grøntsager og rodfrugter, fortæller klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen.

- De gode alternativer, der rykker noget, kan være grønne bønner, da kalorieindholdet er det halve af kartofler. Det betyder, at du kan spise det dobbelte for den samme mængde kalorier, siger hun og fortsætter:

- Gulerødder har også det halve af kartoflernes kalorieindhold, så det er også et godt alternativ. Generelt har de fleste grøntsager et lavere kalorieindhold end kartoflen, så det kan være en god erstatning, fortæller Stine Junge Albrechtsen.

Ifølge Fødevarestyrelsen bør du inkludere kartofler et par gange i den ugentlige madlavning.

/ritzau fokus/

  • Kartoffel kartofler grøntsager grøntsag
    Kartofler indeholder 80 kalorier per 100 gram, hvilket faktisk er lavere end almindelig pasta og ris, når det er kogt. Foto: Colourbox/arkiv/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland