Når børn mobber: Sig nej til mobning ikke til barnet

Ondt i hovedet, ondt i maven, koncentrationsbesvær og manglende engagement.

Det er blot nogle af de symptomer, der kan dukke op hos de 25.000 skoleelever mellem 4. og 9. klasse herhjemme, der hverken oplever ret meget venskab i klassen eller ret meget fællesskab med læreren.

- Børn, der mistrives, har forskellige måder at reagere på. Mobbere har noget, de skal af med. Andre bliver måske meget stille eller kede af det, forklarer Sofie Münster, der er indehaver af hjemmesiden Nordicparenting.dk.

Hvis barnet har det dårligt med sig selv eller oplever et pres, så de reagerer udad med mobning, så er det et udtryk for mistrivsel, som forældrene kan hjælpe med.

Nogle forældre nægter dog at erkende mobningen, eller også reagerer de ved at slå hårdt ned og sige, "sådan et barn vil jeg simpelthen ikke finde mig i at have".

- Men begge reaktioner er kontraproduktive, understreger Sofie Münster.

- Børn, der gør noget nedværdigende og sårende mod andre, skal mødes med klare grænser fra de voksne, men det er vigtigt at huske, at det sker i mangel af bedre strategier. Så det er lige så meget et udtryk for, at man har det skidt i fællesskabet, forklarer hun.

Hans Henrik Knoop, som er en af forskerne bag undersøgelsen om skoleelevers trivsel fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, forklarer, at skolerne har brug for at tale om trivsel, for at minimere det rum hvor mobning kan trives.

- De 25.000 elever som hverken har venskaber eller lærerfællesskab, de er mest i klemme. De føler sig alene i skolen uden at kunne få hjælp, og det er stressende og sundhedsskadeligt på sigt, forklarer han.

Han råder klasselærerne til at etablere et sprog, hvor børnene får hjælp til at sætte ord på, hvad det vil sige at trives fagligt og socialt.

- Ved at tale om, hvornår man føler sig ovenpå, eller hvornår man ikke trives, så kan man skabe et sprog for, hvad der gør, at man får lyst til at mobbe andre, siger Hans Henrik Knoop fra DPU, Aarhus Universitet.

For almindeligt drilleri skal der være plads til, understreger han. Men børn har brug for at tale om forskellen på drilleri, og hvornår det gør skade på andre.

- Drilleri, sport og konkurrence er naturligt, men det kan blive for meget, sådan at de, man spiller med eller driller, mister modet og går i stykker af det, og det skal man kunne sætte ord på, at det vil vi ikke være med til, forklarer Hans Henrik Knoop.

Ved at udvikle sproget, kan børnene tage mere ansvar. Og når alle elever får det fælles sprog, så kan de nemmere tale om og identificere, når nogle overtræder det og mobber på den ondskabsfulde måde, forklarer han.

Fakta: Sådan hjælper du dit mobbende barn til at handle anderledes

- Erkend, at mobning er et udtryk for, at dit barn har brug for hjælp.

- Tag en snak med barnet og fortæl, hvad skolen/mobbeofferets forældre har fortalt.

- Tag klar afstand fra opførslen. "Sådan må man ikke behandle andre", men tag ikke afstand fra selve barnet.

- Fortæl barnet, at I skal prøve at finde ud af, hvorfor det sker, og hvad barnet tænker og føler i de situationer, hvor de gør andre kede af det.

- Prøv at komme bagom årsagen. Måske har barnet svært ved noget i skolen eller fællesskabet. Måske ved de ikke, hvad de skal gøre, hvis de er alene uden nogen at lege med.

- Gør det klart, at barnet ikke er et dårligt menneske. Adskil, hvem de er, fra det de gør.

- Giv barnet strategier for, hvad de kan gøre i stedet for i trigger-situationerne.

- Kan de bede om hjælp, tælle til ti eller aftale med læreren, at de kan komme til dem.

Kilde: Sofie Münster, indehaver Nordic Parenting.