Annonce
Bolig og livsstil

Naturlægemidler kan nedsætte effekten af din medicin

- Kravene til dokumentationen ikke er så høje som til almindelig medicin. Derfor er der ikke samme sikkerhed for virkning som ved almindelig medicin. Nogle mennesker vil opleve en effekt, og andre vil ikke. Til gengæld risikerer du som regel kun få og lette bivirkninger med naturlægemidler. (Arkivfoto) Foto: Nils Lund Pedersen/Ritzau Scanpix

Giv altid lægen besked, hvis du supplerer behandlingen med naturlægemidler, helsekost eller særlige kosttilskud.

Når kroppens immunforsvar er nede, eller hvis du kæmper for at blive gravid, kan det være nærliggende at tage affære og hive lovende naturlægemidler ned fra hylderne.

Men det er ikke risikofrit at indtage kosttilskud eller naturlægemidler, hvis du samtidig tager anden medicin, fastslår læge, ph.d. og sundhedsformidler hos Læger Formidler Ida Donkin.

Du risikerer nemlig, at indholdsstofferne dæmper eller øger effekten af hinanden.

- Alt, der kan have en effekt, kan også have en effekt sammen med andet - eller give bivirkninger, siger læge Ida Donkin, som også er forfatter til bogen "Sygt eller sundt".

Og selv om det letteste ville være en oversigt over, hvilke lægemidler der kan reagere med andre typer af indholdsstoffer i eksempelvis naturmedicinske præparater, så er det faktisk ikke noget, der bliver registreret i et større register.

Selv om naturlægemidlerne skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, så er kravene til dokumentation ikke de samme som ved almindelig medicin.

Kosttilskud skal ikke godkendes før markedsføringen, men de skal overholde fødevarelovgivningen og skal anmeldes og registreres hos Fødevarestyrelsen.

Ida Donkin fremhæver nogle kombinationer, som man ved, kan være problematiske.

Hvis du tager tilskud med et højt indhold af antioxidanter som for eksempel vitamin C eller E, kan det gå dårligt i spænd med kemoterapi og strålebehandling.

Det peger også Kræftens Bekæmpelse på, som henviser til et tysk studie fra 2019, som viser, at kvinder med brystkræft, der tog kosttilskud med antioxidanter, havde dårligere chancer for at overleve kræftsygdommen.

Det skyldes ifølge forskerne bag, at kræftbehandlingen slår kræftcellerne ihjel ved at fremme en kemisk proces kendt som oxidation. Og som det ligger i navnet antioxidanter, så har de den modsatte virkning.

Der er også naturmedicin med indholdsstoffer, som kan påvirke blodet.

- Fiskeolie kan for eksempel mindske blodets evne til at størkne. Det kan vi se hos patienter, der får lavet kejsersnit, nævner Ida Donkin som et eksempel.

Fiskeolie har nemlig en mild blodfortyndende effekt. Tager du i forvejen blodfortyndende medicin, kan du risikere at forstærke effekten yderligere.

Præparater med hvidløg og gingko biloba - også kaldet tempeltræ - kan også påvirke blodets evne til at størkne, og Ida Donkin fraråder derfor, at man tager dem op til en operation.

Ginseng kan øge risikoen for forhøjet blodtryk og blødning, særligt hvis du i forvejen tager blodfortyndende medicin.

- Der er også masser af naturmedicin, der kan virke dårligt med narkose og kan forstærke effekten, siger hun og nævner baldrian som et eksempel.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller lægen om det, hvis du også tager naturmedicin eller kosttilskud - selv om de altså hverken kræver en recept eller en snak med lægen at få udleveret.

- Man tænker måske, at det bare er naturligt eller på linje med en fødevare.

- Men rigtig mange af de lægemidler, vi bruger, tager også udgangspunkt i naturen. Så har vi bare fundet ud af, at en vis dosis kan være gavnlig - og hvad der kan blive skadeligt, forklarer Ida Donkin.

Naturlægemidler, som indeholder perikum, kan mindste effekten af p-piller og hormonbehandling, mens ingefær kan øge risikoen for abort.

/ritzau fokus/

  • MEDICIN PILLER VAISENHUS APOTEK HYLDER
    - Kravene til dokumentationen ikke er så høje som til almindelig medicin. Derfor er der ikke samme sikkerhed for virkning som ved almindelig medicin. Nogle mennesker vil opleve en effekt, og andre vil ikke. Til gengæld risikerer du som regel kun få og lette bivirkninger med naturlægemidler. (Arkivfoto) Foto: Nils Lund Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million