Annonce
Bolig og livsstil

Nephew: Musik har fyldt for lidt nogle gange

Nephew er albumaktuelle med "Ring-I-Ring". Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Nephew har kastet rutinerne over bord og genopfundet sig selv i en version 2.0.

Det er knap halvandet år siden, at Nephew fik en kreativ indsprøjtning med tilkomsten af Marie Højlund.

Bandet blev udvidet fra et femkløver til en sekstet, og i kølvandet på det nye bandmedlem flød det med ny energi og nye idéer - og på samme tid var det, som om det aldrig havde været anderledes.

Fire ep'er har Nephew udgivet, siden Marie Højlund kom med om bord, og fredag udkommer bandet med albummet "Ring-I-Ring", som samler de fire udgivelser i én.

Det seneste halvandet år har været fri leg uden forstyrrelser fra pladeselskabet, deadlines og konkrete mål, og det har gjort dem godt.

- For mig har der været noget nyt og friskt over det. Det har været en proces, som har udfordret os på flere områder, end vi har prøvet før.

- Jeg synes personligt, at det er det bedste album, vi har lavet til dato, fortæller guitarist Kristian Riis.

For ud over at være et frisk pust har Marie Højlund også fået Nephew til at fokusere på kerneopgaven igen, siger forsanger Simon Kvamm.

- Vi har aldrig været et band, der udelukkende har snakket om musik. Musik har fyldt lidt for lidt nogle gange, og det er ikke engang løgn.

- For som mange bands, der har været i gang i mange år, begyndte vi også at snakke om alle mulige andre ting hele tiden. Sådan noget som sponsoraftaler, kontrakter og turnéplaner, som er vigtige ting, men som er ret ligegyldige, hvis musikken ikke er der, fortæller han.

Det forplantede sig også til koncerterne, at Nephew har vokset sig til en størrelse, hvor praktikken fylder noget.

- Når vi går på scenen nu, handler det også om, at vi skal huske at nyde det. Vi spiller musik, fordi det er sjovt - ikke fordi det skal eksekveres perfekt.

- Det kan godt komme derhen, hvor man kommer til at tænke på, at man skal aflevere det perfekte produkt, og det er en misforståelse, i forhold til hvad folk kommer for. De kommer ikke for at få en perfekt pakke af sange, de kommer for at mærke nogle, som er nærværende, forklarer Simon Kvamm.

Ordet "musik" har derfor været et kampråb i processen med de fire ep'er og albummet.

Undervejs har de diskuteret og overvejet, om den musikalske retning var for smal. Om projektet, hvor Nephew blandt andet genfortolker og fornyer klassiske danske sangskatte, var for abstrakt og for ekskluderende.

Publikums reaktioner har vist dem det stik modsatte.

- Vores oplevelse er, at der er overvældende meget interesse for, hvad vi foretager os.

- Vi er ikke et band, der ligger i top på Spotify, og vi fejer heller ikke alle andre af banen i radioen, men vi sælger virkelig mange koncertbilletter, og det er jo der, vi allerhelst vil have, at folk kommer, lyder det fra gruppen.

De har genopfundet sig selv i en version 2.0 efter seks års albumpause, og nu gælder det om at genopfinde sig selv i koncertform 2.0, fortæller bandmedlemmerne.

- Inden for de næste par år har vi planer og drømme om at spille for folk. Nu har vi været i laboratoriet i rigtig lang tid, og vi glæder os til at komme ud og skabe et nyt rum for de her sange sammen med folk, siger Simon Kvamm.

Albummet "Ring-I-Ring" udkom den 27. september.

  • Kultur: Interview med Nephew
    Nephew er albumaktuelle med "Ring-I-Ring". Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t