Annonce
Bolig og livsstil

Netflix skal producere spillefilm om massakren på Utøya

Den norske massemorder Anders Breivik er blevet idømt norsk lovs strengeste straf kaldet forvaring, efter at han dræbte i alt 77 mennesker i to angreb. Et af dem foregik på øen Utøya. Angrebene bliver nu filmatiseret af streamingtjenesten Netflix. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup

Norsk journalist og britisk filminstruktør skal samarbejde om film om Breiviks angreb i Norge i 2011.

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har sikret sig rettighederne til at producere en film om angrebene på Utøya og i regeringskvarteret i Oslo i 2011. Det skriver netmediet deadline.com.

Det er den britiske instruktør Paul Greengrass, der skal lave filmen i samarbejde med den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad.

Åsne Seierstad har skrevet bogen "En af os" om Anders Behring Breiviks angreb.

Paul Greengrass er derimod særligt kendt for Matt Damon-filmene om Jason Bourne samt "Captain Phillips", der har Tom Hanks i hovedrollen.

Derudover er han kendt for sine dramatiseringer af virkelige begivenheder.

Han vandt blandt andet Den Gyldne Bjørn i Berlin for "Bloody Sunday", om en hændelse i 1972 i Nordirland, hvor 26 demonstranter blev skudt af soldater.

Netflix, der skal have været i hård konkurrence om at få fingre i rettighederne, vil have et budget på 20 millioner dollar. Det svarer til over 125 millioner kroner.

Der er ingen oplysninger om, hvornår filmen har premiere på Netflix i Danmark, men optagelserne begynder til efteråret. Og selv om det er en amerikansk instruktør, som kommer til at stå bag filmen, vil rollerne blive besat af lokale skuespillere.

Anders Behring Breivik detonerede om eftermiddagen 22. juli 2011 en stor bombe i centrum af Oslo.

Herefter tog han til øen Utøya iklædt falsk politiuniform for at angribe deltagerne ved en ungdomslejr afholdt af Arbejderpartiets Ungdomsorganisation.

I Oslo blev otte mennesker dræbt og omkring 30 såret og lemlæstet af den 950 kilo store bilbombe, der ødelagde seks ministerier samt statsministerens kontor. På Utøya omkom 69, mens andre 69 blev såret.

Anders Breivik er blevet idømt norsk lovs strengeste straf, forvaring.

Ved sådan en dom skal han sidde i fængsel i mindst 10 år, men dommen kan forlænges igen og igen med fem år, og på den måde kan Breivik komme til at sidde i fængsel resten af sit liv.

  • Utøya
    Den norske massemorder Anders Breivik er blevet idømt norsk lovs strengeste straf kaldet forvaring, efter at han dræbte i alt 77 mennesker i to angreb. Et af dem foregik på øen Utøya. Angrebene bliver nu filmatiseret af streamingtjenesten Netflix. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj