Annonce
Bolig og livsstil

NRK afslører: Derfor stopper hitserien Skam

Isak (til venstre) var hovedpersonen i den tredje sæson af den norske successerie "Skam". Foto: ritzau

Den fjerde sæson bliver den sidste for den populære serie. Forklaringen findes hos instruktøren, Julie Andem.

Det bliver kølige Sana med de rappe replikker, der indtager hovedrollen i den fjerde sæson af den populære NRK-serie "Skam".

Det skriver NRK på sin hjemmeside, hvor der også er delt et link til traileren for den nye sæson.

Men den norske serie, som har opnået massiv popularitet både i hjemlandet og internationalt, stopper efter den næste sæson.

Det bekræfter redaktionschef i NRK P3, Håkon Moslet, til NRK.

Det er seriens skaber og instruktør, Julie Andem, som har meddelt, at hun ønsker at stoppe efter denne sæson, skriver NRK.

På sin Instagram-profil forklarer Julie Andem beslutningen:

- "Skam" har været et 24-timers-job, det har hele tiden været sjovt at lave, og jeg tror, at det har sikret, at serien har et overskud, og at det, der sker i Skam-universet, føles overraskende og morsomt, skriver hun

- Nu har vi besluttet, at der ikke kommer mere "Skam" til efteråret, og selv om jeg ved, at en del måske bliver oprørte og triste derude, er jeg helt sikker på, at det er en rigtig beslutning, skriver instruktøren.

Det første klip af den nye sæson ruller over skærmen mandag klokken 13.28.

Her vil seerne kunne følge Sana Bakkoush, der spilles af Iman Meskini. Og ifølge Håkon Moslet har de norske seere lige akkurat brug for et indblik i Sanas liv.

- Hun er en stærk karakter og måske seriens mest fascinerende. Hun har et ben i norsk kultur og et ben i muslimsk kultur. Sana har sin tro, samtidig med at hun har venner, som er optaget af drenge og fester, siger han.

- Der er en stereotyp fremstilling af muslimske piger, og mange af dem anses som ofre, blandt andet når de bruger hijab, siger redaktionschefen også.

Tidligere har fans af den populære serie kunnet se Eva, Noora og senest Isak i "Skam"-hovedrollen.

Danske fans af den populære serie kan dog få sværere ved at følge med i den kommende sæson.

I januar meddelte NRK P3 nemlig, at serien ikke længere ville kunne streames via den norske tv-station NRK's hjemmeside og fra NRK P3's egen "Skam"-side uden for Norge på grund af en tvist om musikrettigheder.

Danske DR har købt rettighederne til "Skam", men det er endnu uvist, hvornår fjerde sæson rammer de danske tv-skærme.

Kunder hos Yousee får dog også mulighed for at følge med i den norske kultserie. Selskabet gør nemlig NRK3 tilgængelig på Yousee Tv & Film, hvorfra serien kan streames.

  • RB PLUS Skam-feberen breder sig til Kina
    Isak (til venstre) var hovedpersonen i den tredje sæson af den norske successerie "Skam". Foto: ritzau
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov