Nu begynder flåtsæsonen: Her skal du være opmærksom

Flåten er udbredt i den danske natur, og den er især aktiv i sommerhalvåret.

Desværre overlapper det med den periode, hvor mange danskere går i korte bukser og bruger naturen.

Derfor bør man tage sine forholdsregler, råder Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge med speciale i overvågning af infektionssygdomme ved Statens Serum Institut.

- I forhold til antallet af påviste tilfælde er den primære risiko for flåtbårne sygdomme helt klart borrelia, som giver tusindvis af infektioner hos danskere hvert år, siger han.

De fleste borreliainfektioner kan behandles med antibiotika. Men ubehandlet kan infektionen udvikle sig til neuroborreliose, der, som navnet antyder, kan angribe hjernen og give nervesmerter og lammelser.

I 2019 blev det laboratoriepåvist hos 171 danskere, og i 2020 blev det registreret hos 197 danskere, forklarer Peter Henrik Andersen.

- Så den mest udbredte flåtsygdom må siges at være borrelia, siger han.

Hjernebetændelsen TBE er en anden sag.

Den forekommer sjældnere, men kan ikke behandles med antibiotika.

Nogle får ingen symptomer, nogle oplever en mild forkølelse. Men en tredjedel af dem, som oplever symptomer, udvikler en alvorlig betændelse i nervesystemet.

Til gengæld er TBE mindre geografisk udbredt.

- Bornholm og Tisvilde Hegn i Nordsjælland er kendte risikoområder, men der har også været enkeltstående tilfælde hos folk, der ikke har været i risikoområder, siger afdelingslægen og fortsætter:

- Dette skyldes formentligt, at risikoen kun findes meget pletvist i Danmark.

Forebyggelsen er som udgangspunkt den samme:

Hvis du undgår at være, hvor flåten er, mindsker du risikoen for smitte.

- Folk tror fejlagtigt, at flåter dratter ned fra træerne og færdes overalt. Men flåterne findes nogle helt specifikke steder, forklarer Jes Aagaard, der er biolog og naturvejleder tilknyttet Naturstyrelsen.

Eksempelvis er flåterne afhængige af luftfugtighed.

Så hvis man færdes lysåbne steder, ude på heden, i sandområder eller midt på skovstien, hvor der hverken er fugt, vegetation eller skygge, er det mindre sandsynligt at møde en flåt.

- Flåterne sidder derimod i den høje vegetation og skovens krondække, altså bevoksninger, skov og krat. Så her skal man være opmærksom, og det samme gælder trampestier gennem højt græs, forklarer Jes Aagaard.

Råd nummer to er at gå med langærmet trøje, gummistøvler og smøge strømperne godt op over de lange bukseben.

Kønt er det måske ikke, men det virker.

- På den måde skaber man en mekanisk barriere mellem sin hud og flåterne. Flåterne går efter et blodmåltid, så hvis der ikke er adgang til huden, er du mindre interessant, siger Peter Henrik Andersen.

Og så er der vaccinen:

Man kan ikke vaccinere mod borrelia, men man kan selvbetalt blive vaccineret mod TBE.

Da Nordsjælland og Bornholm er de eneste kendte områder med TBE, råder Peter Henrik Andersen til, at du lader det indgå i kalkulen.

- Hvis man færdes aktivt i underskovens krat eller buskads i kendte områder med TBE, bør man overveje vaccinen. Det kunne være orienteringsløbere, svampesamlere, jægere eller andre, der færdes uden for stierne, siger han.

/ritzau fokus/