Nu har flere fået styr på energiforbruget i boligen

Efteråret har meldt sig, og det er blevet tid til at skrue op for varmen i de danske hjem - men heldigvis får energiforbruget ikke længere lov til at løbe løbsk. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Spar Nord og NrgiElsalg.

For et år siden manglede 28 procent af danskerne et overblik over deres udgifter, og i år er tallet faldet til 13 procent. Samtidig mener 30 procent, at de har fuldstændigt styr på deres forbrug.

Den økonomiske bevidsthed om husholdningernes energiforbrug er altså steget, og mange danskere har i højere grad styr på, hvor meget de årligt betaler til el, vand og varme end for bare et år siden.

Ifølge Lene Krakau, der er kundeservicedirektør hos Nrgi Elsalg, skyldes den positive udvikling især, at flere er begyndt at benytte digitale hjælpemidler som eksempelvis apps til at overvåge deres forbrug:

- Generelt oplever vi en større bevidsthed om de økonomiske og miljømæssige gevinster ved at være mere opmærksom på forbruget. Men derudover har digitale hjælpemidler også gjort det muligt for os at danne os et hurtigt overblik over vores forbrug. Og faktisk kan man som tommelfingerregel spare cirka 10 procent på sit energiforbrug blot ved at blive mere opmærksom på det, siger hun.

Udover de 13 procent i undersøgelsen som svarer, at de ikke er i besiddelse af et overblik, svarer 15 procent, at de kun har et lille overblik. Der er dermed stadig plads til forbedring hos de danskere, som halter bagud med det økonomiske overblik. Og ifølge chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm er der god grund til at få styr på udgifterne:

- Energiforbruget udgør en af de større poster i danskernes husholdningsbudget, og vil man reducere de faste udgifter, er det derfor et fornuftigt sted at starte. Men det kræver jo først og fremmest, at man har indblik i sit nuværende udgiftsniveau, potentielle besparelser og generelt set det samlede budget, før man kan tage stilling til, om der er besparelser at hente, siger han.

- Derfor er det en god idé at have lagt et overskueligt budget og samtidig se efter på sine kontoudtog, hvilke poster der er de største i regnskabet. Desuden bør man altid lægge sit budget, så det tager højde for uforudsete udgifter som for eksempel udskiftning af hårde hvidevarer, større reparationer af bilen eller en hård vinter, som øger udgifterne til energiforbruget.

Der er ifølge Lene Krakau to oplagte muligheder for at gøre elregningen mindre. For det første bør man ikke nøjes med at kigge på udseende og funktion, når der skal indkøbes nye husholdningsapparater som eksempelvis fryser, elkedel eller vaskemaskine. I stedet skal apparatets energiforbrug optræde som et afgørende parameter ved købet.

For det andet bør man gå sit hjem igennem for energisyndere som eksempelvis varmeanlæg og gamle el-apparater i form af eksempelvis køleskabe og frysere og dernæst forholde sig til, om de bør skiftes ud til nye og mere energivenlige udgaver. I den forbindelse anbefaler Lene Krakau at bruge et såkaldt sparOmeter, som kan måle det årlige strømforbrug på hvert enkelt apparat i husstanden. Et sparOmeter er ofte muligt at låne hos sit lokale energiselskab, hvis ikke man ønsker at købe et selv.

- Det er ikke unormalt at have ældre kummefrysere og køleskabe stående i garagen med tre øl eller nogle frostvarer, man aldrig får brugt. De kan være nogle slemme og meget dyre strømslugere, så der er god grund til at kigge hjemmet efter i sømmene, siger Lene Krakau..