Annonce
Bolig og livsstil

Overvægt er et problem blandt danske kæledyr

Som kæledyrsejer skal man aktivt sørge for, at ens hund eller kat lever og spiser sundt, påpeger to eksperter. Foto: Colourbox/katarina Sundelin/Free

For lidt motion og for dårlig kost. Det er hverdagen for mange af landets kæledyr. Ansvaret hviler først og fremmest på ejerne.

Lægen: "De trænger til motion."

Patienten: "Tak, men helst i tabletter."

Sådan lyder én af Storm P's kendte sætninger, og den kunne lige så godt være møntet på de nuttede og pjuskede væsener, vi omgås med til dagligt.

Danske kæledyr lider nemlig i høj grad af overvægt, og det er især hunde og katte, som tilhører fedmekategorien. Ansvaret falder tilbage på ejerne, mener to fageksperter.

- Når man anskaffer sig et kæledyr, skal man gøre sig klart, at det kræver, at man selv deltager i aktiveringen af dem, siger dyrlæge Hanne Knude Palshof, som er formand for Den Danske Dyrlægeforenings faggruppe for Familiedyr.

- I Sverige har de eksempelvis en lov om, at man skal gå tur med sin hund tre gange om dagen, og jeg synes faktisk, at tre gange om dagen er et minimum, bemærker hun.

En lignende udmelding kommer fra Charlotte Reinhard Bjørnvad, der er professor i intern medicin hos familiedyr på Københavns Universitet. Hendes fokus ligger først og fremmest på det foder, kæledyrene får at spise.

- Der er lavet en del studier på, hvorfor hunde bliver overvægtige, og problemet hviler primært på ejerne, fordi de har en tendens til at overfodre deres kæledyr med godbidder, forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Ifølge professoren er der intet galt i at forkæle sin hund eller kat med et par madrester hist og her.

- Men problemet opstår, hvis man kommer til at give for mange madrester til dyret og samtidig ikke får skåret ned i den mængde foder, man ellers giver til sin hund eller kat, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Som kæledyrsejer bør man altså sikre sig, at dyret får den rette mængde kost og motion, og samtidig minimerer man de livsstilssygdomme - der i lighed med mennesker - ofte følger i kølvandet på dyrenes overvægt.

- Rigtig mange hunde og katte lider af hjerte-kar-problemer og type 2-diabetes, fordi de er overvægtige, og det betyder typisk, at deres levevilkår forværres, eller de i værste fald må aflives før tid, siger Hanne Knude Palshof.

Hun foreslår, man gør de faste motionsvaner til en fælles aktivitet mellem ejer og kæledyr.

- Man kan for eksempel gå til agilitytræning sammen med sin hund, og for indekatte kan det være at bygge nogle hylder i sit hjem, som katten skal hoppe rundt på for at finde sin mad. Det handler om at tage sig tid til sit kæledyr, fortæller Hanne Knude Palshof.

Det samme gælder for dyrenes kostvaner.

- Hvis man som ejer aktivt sørger for, at dyret får 90-95 procent af sit foder fra grundfoderet, så burde den være dækket ind med de næringsstoffer, den skal bruge. Og så kan man godt erstatte de sidste procent med madrester, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Fakta: Overvægtige kæledyr

- Det anslås, at mellem 25 og 40 procent af alle danske katte og hunde er overvægtige.

- Hvis dit kæledyr lider af overvægt, er det en god idé at kontakte dyrlægen, som kan anbefale, hvilken type kost og motion dit dyr har brug for.

/ritzau fokus/

  • Kæledyr, sove, nat, morgen, hund
    Som kæledyrsejer skal man aktivt sørge for, at ens hund eller kat lever og spiser sundt, påpeger to eksperter. Foto: Colourbox/katarina Sundelin/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen