Annonce
Bolig og livsstil

På jagt efter lejlighed? Undgå at købe katten i sækken

Mennesker er forskellige - og det er deres forbrugsvaner også. Men som tommelfingerregel råder Finanstilsynet til, at singler har mindst 5000-6000 kroner om måneden i rådighedsbeløb, mens samlevende par skal have 8000-10.000 kroner. Det kan du med fordel have for øje, så du ikke sætter dig for stramt i en ny lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix

Undersøg, om elinstallationerne er hjemmelavede, og om gulvtæpperne gemmer på hemmeligheder, når du køber ejerlejlighed.

Du har endelig fundet drømmelejligheden - men efter en måned i dit nye hjem, opdager du pludselig, at der under væg-til-væg-tæppet gemmer sig en vandskade, som får dit budget til at eksplodere.

Scenariet kan forvandle hver en boligdrøm til et sandt mareridt, men det kan sagtens undgås.

Det kræver blot, at du holder øje med et par klassiske faldgruber, inden du sætter din underskrift på købsaftalen.

1) Hjemmelavede elinstallationer

En elinstallation, der er udført forkert, er både forbudt og farlig. Du bør derfor sikre dig, at din kommende lejligheds elinstallationer er udført korrekt, forklarer byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra konsulentfirmaet Ebas, som blandt andet udarbejder tilstands- og energimærkningsrapporter.

- Desværre ser vi ofte, at folk har været kreative med gør-det-selv-projekter. Så hold øje med, om der hænger kabler ned fra loftet eller er uafsluttede ledninger - og tag eventuelt en elektriker med rundt, råder han.

Du kan sikre dig, at der har været en autoriseret håndværker inde over installationen ved at spørge efter kvitteringer for udførelsen af arbejdet.

Det samme bør du gøre, hvis der er lavet nyt badeværelse eller køkken.

2) Kig under væg-til-væg-tæpperne

Gulvtæpper er en anden faldgrube, der kan gemme på grimme overraskelser og uforudsete udgifter.

Måske vil du med tiden fjerne tæpperne, men selv hvis du synes, de passer perfekt ind i dit kommende hjem, bør du alligevel spørge sælger ind til, hvordan gulvene ser ud nedenunder.

- Gulvtæpperne kan være der af en grund, siger Bo Halm Andersen og tilføjer:

- Det kan være, at gulvene ikke holder så meget længere, er grimme, eller at der er tale om vandskader.

3) Vær realistisk i budgettet

Istandsættelse af et badeværelse eller køkken kan hurtigt give dine penge ben at gå på. Så hvis du går og drømmer om at forny nogle af rummene i din kommende lejlighed, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad det vil koste.

- Der er ofte stor forskel på, hvad man tror, et badeværelse koster, og hvad det reelt set koster at få lavet, siger Christopher Wagner, der er køberrådgiver og partner hos rådgivningshuset Bomae.

- Det kan være en potentiel bombe under ens privatøkonomi, hvis man ikke har styr på det, siger han.

Du kan med fordel få en byggesagkyndig eller en håndværker ud, som kan give et konkret bud på, hvad istandsættelsen vil komme til at koste, inden du sætter din underskrift på købsaftalen.

/ritzau fokus/

  • Mathias Løvgreen
    Mennesker er forskellige - og det er deres forbrugsvaner også. Men som tommelfingerregel råder Finanstilsynet til, at singler har mindst 5000-6000 kroner om måneden i rådighedsbeløb, mens samlevende par skal have 8000-10.000 kroner. Det kan du med fordel have for øje, så du ikke sætter dig for stramt i en ny lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing