Når I samler kastanjer eller kaster med blade i skoven, skal I huske at tage jeres forholdsregler, så der ikke følger flåtbårne sygdomme med.
Efteråret betyder sprød luft i kinderne og gyldne blade, der knaser under skoene på familiens gåture.
Men det gælder også om at være opmærksom på små, blodsugende flåter, når I tager på tur i skoven. De kan nemlig bære på flere forskellige sygdomme, hvis I er uheldige.
- Hvis du går i en masse tørre blade, går på svampejagt eller har bladkamp med dine børn, så skal I tjekkes for flåter, siger Lene Jung Kjær, som er forsker på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Flåterne sidder nemlig lavt i vegetationen - ikke langt fra jordbunden - så de ikke risikerer at tørre ud. Og de har det godt i efterårets bunker af blade.
Lene Jung Kjær har selv lavet feltstudier af flåter i skoven, og hendes fremgangsmåde var derefter at gå direkte hjem i bad.
- Herefter kan man kigge på huden - også på ryggen. Flåterne sætter sig særligt steder, der er varme og fugtige, som armhuler, knæhaser og lysken, forklarer hun.
Og skulle der sidde en flåt på dig eller børnene, så er det ret ligetil at komme af med den.
- Der findes rigtig mange husmorråd, men de er ofte noget værre fis, siger hun med henvisning til råd om at bruge smør eller olie til at nulre flåten af.
- Det nemmeste er at tage en fladhovedet pincet, så man kan få fat på flåten så langt nede ved huden som muligt, siger hun.
Derefter hiver du forsigtigt pincetten op og fjerner flåten.
- Det sker meget sjældent, at munddelene stadig sidder fast, men så vil kroppen udstøde dem, siger hun.
Flåterne kan bære på borrelia eller den mere sjældne Tick Borne Encephalitis, også kendt som TBE eller centraleuropæisk hjernehindebetændelse.
Flåten skal dog som udgangspunkt have siddet på huden i mere end 24 timer for at smitte med borrelia, da bakterien først skal bevæge sig fra flåtens tarmsystem og op til dens spyt.
Det er normalt, at der opstår rødme omkring biddet fra en skovflåt, som forsvinder igen efter et par dage. Men hvis der kommer rødme igen efter en til to uger, og rødmen breder sig som en målskive omkring biddet, skal du søge læge ifølge Patienthåndbogen.
TBE er mindre udbredt i Danmark, og ifølge Statens Serum Institut er Bornholm det eneste kendte risikoområde.
Ifølge Patienthåndbogen er symptomerne feber, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Herefter vil tre ud af fire blive raske.
Men for den sidste fjerdedel kan sygdommen gå videre til fase to og blive til hjernebetændelse.
- Dette giver kraftig hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastninger, nakkestivhed, psykiske symptomer, og man udvikler eventuelt kramper og muskelsvækkelser, skriver Patienthåndbogen.
/ritzau fokus/