Annonce
Bolig og livsstil

Pas på servitutterne når du bygger hus

Inden arkitekterne har tegnet drømmehuset og håndværkerne står på pladsen, så hav styr på, hvilke serviutter, der er tinglyst på grunden. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto

Der kan komme uforudsete forhindringer i vejen, når man vil bygge et nyt hus eller bygge ud, hvis man ikke kender servitutterne på ens ejendom.

Et drømmehus kan pludselig blive skrinlagt eller ændret, hvis man ikke på forhånd har helt styr på de reguleringer, der er i kommunen, grundejerforeningen eller de tinglyste servitutter på ejendommen.

Så inden drømmeprojekt sættes i gang, skal man sætte sig godt ind i, hvad man egentligt må og ikke må på en given grund, råder Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater.

- Det er meget vigtigt at se på, hvilke rettigheder man har. Man skal kigge efter, hvilke servitutter der er registret på ejendommen, om de giver nogle begrænsninger, man ikke lige havde regnet med. Det kan være, at andre må færdes på ens grund, eller at man ikke må bygge, som man havde regnet med, siger advokat Jan Schøtt-Petersen.

Det kan være, naboen må køre på ens grund, eller at der er tilladt offentlig færdsel på noget af grunden.

- Det kan være, der står, at grunden er 890 kvadratmeter, hvoraf 90 kvadratmeter er vej. Og så må man jo finde ud af, om ens indkørsel er en vej, og hvem der i så fald må bruge den, siger Jan Schøtt-Petersen.

Det kan også være en servitut om, at man ikke må bygge højere end fire meter, fordi nabogrunden skal have uhindret havudsigt. Dertil kan grundejerforeningen også have regler, der spænder ben for byggedrømmene.

- Det kan være, at grundejerforeningen har skærpede regler i forhold til det offentlige bygningsreglement, såsom skrappere krav til nabobebyggelse, eller specifikke krav til byggematerialer, siger Jan Schøtt-Petersen.

Landinspektør og partner i firmaet LE34 Poul Moesgaard oplever, at folk kan blive overraskede over de udfordringer, som servitutterne giver - både i den specifikke ordlyd og med hensyn til de påtaleberettigede, altså de personer eller instanser, som skal godkende eventuelle ændringer i servitutten.

- Servitutterne kan nogle gange overraske, for eksempel kan det være, at der er tinglyst en kloakledning ned gennem ens grund, så man ikke kan bygge, som man troede. Det kan også være, at man skal høre alle grundejere i en forening i forbindelse med en udstykning af en grund, siger han.

Så derfor lyder anbefalingen fra begge, at man altid skal tjekke, hvilke servitutter, der ligger på en ejendom, og hvem der er påtaleberettigede. Uanset om man vil bygge selv eller måske ændre noget i fremtiden.

Fakta: Hvad er servitutter?

- En servitut knytter sig ofte til en enkelt matrikel, men kan godt gælde for flere matrikler i et afgrænset område.

- Servitutten er en begrænsende bestemmelse over en grund eller ejendom.

- Det kan eksempelvis være en jagtret, færdselsret eller forkøbsret.

- Privatretlige servitutter er, når en privatperson har tinglyst en ret over en ejendom.

- Offentligretlige servitutter er, når en myndighed har tinglyst en ret over en ejendom.

- Servitutter er tinglyst i tingbogen.

Kilde: Tinglysning.dk.

/ritzau fokus/

  • Byggeri
    Inden arkitekterne har tegnet drømmehuset og håndværkerne står på pladsen, så hav styr på, hvilke serviutter, der er tinglyst på grunden. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud