Kan løbesko gøre dig hurtigere, bedre eller ligefrem skadet? Eksperter luger her ud i udbredte myter og misforståelser omkring løbesko.
Løbesko er løberens vigtigste stykke udstyr.
Måske derfor kæmper verdens førende sportsfabrikanter om at fremstille den perfekte sko med den nyeste teknologi, som sender eliten øverst på podiet.
Men der er forskel på at være maratonløber, 400-meter løber og hobbymotionist på dansk asfalt. Og samtidig florerer der mange myter og misforståelser.
Eksempelvis går mange efter hurtige temposko i den tro, at de selv får en bedre tid, nævner Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader og leder af forskningsgruppen "Runsafe" på Aarhus Universitet.
- Men mange letvægtssko er opbygget anderledes end standardløbesko. Derfor øger man faktisk risikoen for skader, hvis ikke kroppen får lov til at omstille sig i forbindelse med skiftet, siger han.
Det er rigtigt nok, at jo lettere skoen er, jo hurtigere vil man typisk løbe.
Men en ny skotype vil også kræve en gradvis tilvænning.
Derfor er det helt misforstået, hvis man køber en ny temposko og blindt giver den én over nakken.
- Det skal man være virkelig varsom med. Jo større ændring i skotype, jo mere skal man faktisk nedjustere sin træningsmængde, understreger han.
En beslægtet faldgrube er, at folk efterspørger en given løbesko, fordi den er bedst, siger Kent Nørmark, der som inkarneret løber og butikschef i løbebutikken Marathon Sport har indgående branchekendskab.
- Folk har måske set, at der er blevet sat verdensrekord med netop dén sko, fordi den måske har den mest responsive skum. Men det er ofte misforstået, siger han.
Med til billedet kan nemlig høre, at skoen primært egner sig til en anden distance, træningstype eller underlag end det, du selv træner på.
- Det kan også være, at den skotype slet ikke passer til kundens fodstilling. Derfor stiller vi altid spørgsmål, når folk siger: Jeg skal bare have dén her sko, for den sætter rekorder, siger Kent Nørmark.
I den modsatte grøftekant er det også en hyppig fortælling, at folks løbeskade skyldtes en dårlig sko, tilføjer Rasmus Østergaard Nielsen.
- Folk tillægger skoene alt for stor en betydning. Men alle kan blive skadet - uanset skotypen - hvis de løber for langt eller for meget, forklarer han.
Typisk går det galt, fordi folk går for hurtigt frem eller følger et begynderprogram med al for hurtig progression.
Derved når fødder, knæ og hofter ikke at vænne sig til belastningen.
- Det prøver folk at redde med skoen, men det kan man ikke, konstaterer han.
En sidste klassisk faldgrube er, at man blindt køber nyeste model af sin gamle løbesko, nævner Kent Nørmark.
Det kan godt være, at man har haft en god oplevelse med alle sine andre Asics Kayano eller Nike Structure.
- Men det er aldrig givet, at efterfølgerens pasform er mage til. Nogle gange får skoene nyt skum, ny pasform eller en ny hælkappe, forklarer Kent Nørmark.
Derfor risikerer man at købe katten i sækken, hvis man bare efterspørger Asics Kayano 27, fordi 26'eren er udslidt.
Pasformen kan være vidt forskellig.
- Og her ved vi, at nogle bliver kedeligt overraskede, siger Kent Nørmark.
/ritzau fokus/
-
Det er en udbredt myte, at skoen gør dig skadet. Tværtimod vil det være træningsmængden og for hurtig progression, som er udslagsgivende. Det fortæller Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader ved Aarhus Universitet. (Genrefoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
