Annonce
Bolig og livsstil

Pas på skader: Myter og misforståelser om dine løbesko

Det er en udbredt myte, at skoen gør dig skadet. Tværtimod vil det være træningsmængden og for hurtig progression, som er udslagsgivende. Det fortæller Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader ved Aarhus Universitet. (Genrefoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kan løbesko gøre dig hurtigere, bedre eller ligefrem skadet? Eksperter luger her ud i udbredte myter og misforståelser omkring løbesko.

Løbesko er løberens vigtigste stykke udstyr.

Måske derfor kæmper verdens førende sportsfabrikanter om at fremstille den perfekte sko med den nyeste teknologi, som sender eliten øverst på podiet.

Men der er forskel på at være maratonløber, 400-meter løber og hobbymotionist på dansk asfalt. Og samtidig florerer der mange myter og misforståelser.

Eksempelvis går mange efter hurtige temposko i den tro, at de selv får en bedre tid, nævner Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader og leder af forskningsgruppen "Runsafe" på Aarhus Universitet.

- Men mange letvægtssko er opbygget anderledes end standardløbesko. Derfor øger man faktisk risikoen for skader, hvis ikke kroppen får lov til at omstille sig i forbindelse med skiftet, siger han.

Det er rigtigt nok, at jo lettere skoen er, jo hurtigere vil man typisk løbe.

Men en ny skotype vil også kræve en gradvis tilvænning.

Derfor er det helt misforstået, hvis man køber en ny temposko og blindt giver den én over nakken.

- Det skal man være virkelig varsom med. Jo større ændring i skotype, jo mere skal man faktisk nedjustere sin træningsmængde, understreger han.

En beslægtet faldgrube er, at folk efterspørger en given løbesko, fordi den er bedst, siger Kent Nørmark, der som inkarneret løber og butikschef i løbebutikken Marathon Sport har indgående branchekendskab.

- Folk har måske set, at der er blevet sat verdensrekord med netop dén sko, fordi den måske har den mest responsive skum. Men det er ofte misforstået, siger han.

Med til billedet kan nemlig høre, at skoen primært egner sig til en anden distance, træningstype eller underlag end det, du selv træner på.

- Det kan også være, at den skotype slet ikke passer til kundens fodstilling. Derfor stiller vi altid spørgsmål, når folk siger: Jeg skal bare have dén her sko, for den sætter rekorder, siger Kent Nørmark.

I den modsatte grøftekant er det også en hyppig fortælling, at folks løbeskade skyldtes en dårlig sko, tilføjer Rasmus Østergaard Nielsen.

- Folk tillægger skoene alt for stor en betydning. Men alle kan blive skadet - uanset skotypen - hvis de løber for langt eller for meget, forklarer han.

Typisk går det galt, fordi folk går for hurtigt frem eller følger et begynderprogram med al for hurtig progression.

Derved når fødder, knæ og hofter ikke at vænne sig til belastningen.

- Det prøver folk at redde med skoen, men det kan man ikke, konstaterer han.

En sidste klassisk faldgrube er, at man blindt køber nyeste model af sin gamle løbesko, nævner Kent Nørmark.

Det kan godt være, at man har haft en god oplevelse med alle sine andre Asics Kayano eller Nike Structure.

- Men det er aldrig givet, at efterfølgerens pasform er mage til. Nogle gange får skoene nyt skum, ny pasform eller en ny hælkappe, forklarer Kent Nørmark.

Derfor risikerer man at købe katten i sækken, hvis man bare efterspørger Asics Kayano 27, fordi 26'eren er udslidt.

Pasformen kan være vidt forskellig.

- Og her ved vi, at nogle bliver kedeligt overraskede, siger Kent Nørmark.

/ritzau fokus/

  • Løbesko
    Det er en udbredt myte, at skoen gør dig skadet. Tværtimod vil det være træningsmængden og for hurtig progression, som er udslagsgivende. Det fortæller Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader ved Aarhus Universitet. (Genrefoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing