Annonce
Bolig og livsstil

Peter Sommer er klar til Orange Scene: Det er en kulmination

Peter Sommer skal til sommer prøve kræfter med Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Free/Pressefoto

Peter Sommer er en rutineret artist på Roskilde Festival, men i år venter festivalens største scene.

Det er nogle år siden, han sidst har stået der, men til sommer gør han det igen.

Peter Sommer vender tilbage til Roskilde Festival, hvor han denne gang skal lægge arm med festivalens mest berømte scene - Orange Scene. Det annoncerer Roskilde Festival onsdag.

- Det er kulminationen af mange års tilløb til at få en god plads på Roskilde i mit eget navn, men også en bookers ufatteligt hårde arbejde.

- Det er frugten af en bookers fire-fem måneders gøren sig til. Der er virkelig blevet gjort alt for, at det kunne lade sig gøre, og det gjorde det så, fortæller Peter Sommer.

Han har tidligere optrådt på festivalen en håndfuld gange. Både som solist, som en del af et band og som support ved andres koncerter. Til sommer bliver det femte gang, at han indtager Roskilde Festival som enten solist eller som en del af en duo.

Det bliver dog første gang, at han skal optræde under festivalens orange teltdug.

- Jeg tror, det bliver en oplevelse for livet, men det er svært at sige, hvordan man vil reagere på det. Men for sådan en som mig, der lever af at stå på scener, er det alligevel lidt sjovt at skulle stå på den største i landet, siger Peter Sommer.

Til marts udkommer han med sit femte album, der har fået titlen "Elskede at drømme, drømmer om at elske", og festivalgængerne vil formentlig få sig en god blanding af nye og gamle numre.

Det bliver en paradekørsel, forklarer han grinende, men det er heller ikke helt uden nerver, at han skal prøve kræfter med Orange Scene.

- Jeg glæder mig selvfølgelig til at skulle stå der og kigge ud over den store plads, men det kan også være voldsomt skræmmende, hvis der ikke er nogen, fordi det regner, eller hvis der sker noget andet spændende. Man er ganske enkelt lidt bange for, at der ikke kommer nogen, forklarer Peter Sommer.

Han stoler dog på, at den specielle Roskilde-følelse sætter ind, når først musikken spiller, og festivalgæsterne strømmer til, hvad enten det bliver i sommersko eller gummistøvler.

- Jeg tror, jeg vil læne mig tilbage i visheden om, at den der Roskilde-feeling ikke bare er noget, der står på en plakat, men noget der rent faktisk findes. Og så tager man den derfra, om der så står 2 eller 7000, siger Peter Sommer, der skal spille på Orange Scene i 75 minutter.

Peter Sommers nye album, "Elskede at drømme, drømmer om at elske", udkommer 9. marts.

Samme måned tager han på Danmarksturné med albummet, mens han til efteråret tager på turné med pianisten Palle Hjorth.

  • PETER SOMMER PRESSEFOTO 1
    Peter Sommer skal til sommer prøve kræfter med Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Free/Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t