Annonce
Bolig og livsstil

Politi anholder Jane Fonda under klimaprotest foran Kongressen

Jane Fonda (i rød frakke i midten) blev fredag anholdt under en klimaprotest foran den amerikanske Kongres i Washington D.C. Foto: Arlo Hemphill/Reuters

Skuespillerinden flyttede for nylig fra Los Angeles til Washington D.C. for at tilslutte sig klimabevægelsen.

Den amerikanske skuespillerinde Jane Fonda er fredag blevet anholdt under en protest mod klimaforandringer foran USA's kongresbygning i Washington D.C.

Det oplyser det lokale politi.

- I dag har Kongressens politi anholdt 16 personer for ulovligt at demonstrere foran den østlige del af den amerikanske Kongres, udtaler kommunikationsdirektør for Kongressens politi Eva Malecki.

Hun tilføjer, at alle 16 er sigtet for at forstyrre den offentlige orden, ulovlig forsamling eller at spærre for indgangen til området.

På Twitter har journalist fra tv-stationen WUSA Mike Valerio delt en video, der viser den 81-årige Jane Fonda iført en rød frakke blive eskorteret væk fra trapperne foran Kongressen af politiet. Hendes hænder er bundet sammen på ryggen med strips.

Ved siden af står en mindre gruppe demonstranter og klapper.

Jane Fonda, der blandt andet har vundet to Oscars for bedste kvindelige hovedrolle, flyttede for nylig fra sit hjem i Los Angeles til Washington D.C. i fire måneder for at tilslutte sig klimabevægelsen.

Hun har tidligere fortalt til avisen The Times, at hun er inspireret af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og advokaten Randall Robinson, der i 1980'erne demonstrerede foran Sydafrikas ambassade i Washington D.C. for at stoppe apartheid.

Jane Fondas plan er at demonstrere foran Kongressen hver fredag formiddag for at opfordre regeringen til at gøre mere for klimaet.

Hver uge vil der være fokus på forskellige problemer, og Fonda får blandt andet selskab af Greenpeace, Friends of the Earth og Oil Change International. Alle disse organisationer er aktive i kampen mod klimaforandringer.

- Den fossile brændstofindustri er nødt til at efterlade billioner og billioner af dollar i jorden, og den bliver nødt til at betale for det rod, den har lavet, har Jane Fonda sagt i et interview med The Times.

Skuespillerinden har en lang historik med politisk aktivisme bag sig. I 1960'erne deltog hun i borgerrettighedsbevægelsen. Hun var en højlydt modstander af Vietnamkrigen og støttede den radikale og stærkt samfundskritiske bevægelse De Sorte Pantere.

- Jeg er næsten 82 år gammel. Jeg har intet at tabe, sagde hun i interviewet med The Times.

  • Jane Fonda is seen being arrested during a climate change protest in Washington
    Jane Fonda (i rød frakke i midten) blev fredag anholdt under en klimaprotest foran den amerikanske Kongres i Washington D.C. Foto: Arlo Hemphill/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing