Annonce
Bolig og livsstil

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Fra det nye år er det slut med Radio Loud, der tager navneforandring til 24syv. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Radio Loud skifter navn, og Berlingske Media opkøber 91 procent af aktierne, såfremt radionævn godkender det.

Fra det nye år er det slut med navnet Radio Loud. Radiokanalen tager navneskift og hedder fra 3. januar i stedet 24syv.

Det bekræfter Anders Krab-Johansen, der er koncernchef i Berlingske Media, over for Weekendavisen.

Desuden vil Berlingske Media købe 91 procent af aktierne i selskabet bag radiokanalen, hvis Radio- og tv-nævnet nikker ja til opkøbet. I øjeblikket har mediekoncernen en ejerandel på 40 procent.

Radioens nye navn ligger meget tæt op ad Radio24syv, der sendte for sidste gang 31. oktober 2019, efter at Radio Loud vandt et udbud om en dab-kanal foran Radio24syv.

Der har den seneste tid været meldinger om, at Loud skulle skifte navn til 24syv, men torsdag er det første gang, det offentligt bekræftes.

Ifølge koncernchefen er navneskiftet "det smukkeste signal" om, at der er en ambition om at skabe en normbrydende taleradio, hvor der er direkte kontakt med lytterne.

Radiostationen skal også udvikle nye værter, talenter og formater.

- Radio24syv var den eneste gang i nyere historie, hvor nogen med succes skabte en anden virkelighed på lyd end DR's, og jeg begræder virkelig, at det blev henrettet af politikerne ved højlys dag.

- Nu sætter vi alt ind på at finde ud af, om vi med afsæt i et nyt 24syv kan fastholde det alternativ, siger Anders Krab-Johansen til avisen.

Anders Krab-Johansen ønsker ikke at uddybe beslutningen over for Ritzau.

Det er ikke alle, der ser det nye navn som det smukke signal, koncernchefen taler om. Mads Brügger, der var programchef på Radio24syv og har forfattet flere kritiske indlæg på Twitter om Radio Loud, kalder det "gravskænderi".

- Jeg synes, man skal lade de døde hvile i fred, sagde han i sidste uge til Weekendavisen.

Omvendt er det en tidligere Radio24syv-chef, der står i spidsen for Radio Loud. Simon Andersen rykkede i september fra jobbet som nyhedschef på Berlingske til at blive programdirektør og chefredaktør for radiostationen.

Han overtog radiojobbet fra Ann Lykke Davidsen, der var med til at stifte den nye radio for unge.

Simon Andersen var i sin tid nyhedschef på det hedengangne Radio24syv.

Ritzau har uden held forsøgt at få et interview med Simon Andersen om ændringerne. I en pressemeddelelse fra Kulturradio Danmark, der er selskabet bag Loud, omtaler han den kommende navneændring.

- Loud-navnet er så medtaget, at det står i vejen for, at de fremragende programmer, der laves og vil blive lavet, kan slå igennem. Derfor vil vi skifte navn til 24syv, siger han og fremhæver, at de ikke vil genskabe Radio24syv.

Radio Loud, der gik i luften 1. april 2020, har oplevet en del modvind i sin første levetid.

Blandt andet har stationen kæmpet med lave lyttertal i målgruppen, og så rettede Radio- og tv-nævnet tidligere på måneden "usædvanlig skarp kritik" af Loud for på væsentlige punkter ikke at leve op til kravene for sendetilladelsen. Den har fået en frist på fire måneder til at rette op.

Hvis Radio- og tv-nævnet godkender, at Berlingske Media køber en større ejerandel, betyder det samtidig et farvel til Radio Diablo, Radio Max Danmark og Foreningen Radio Limfjord, der ønsker at trække sig fra ejerkredsen.

  • Radio Loud er åbnet
    Fra det nye år er det slut med Radio Loud, der tager navneforandring til 24syv. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland