Annonce
Bolig og livsstil

Rod i økonomien? Se de hyppigste kilder til overforbrug

Socialt forbrug er en hyppig faldgrube, når økonomien skrider. Og mange ender med at bruge flere penge på sociale arrangementer, end de egentlig havde planlagt. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Uforudsete udgifter, impulskøb og små drypvise udgifter kan vælte en ellers sund økonomi.

Hvis du bruger flere penge, end du har, så ender du på et tidspunkt med gæld.

Og selv om folks økonomi og udgifter kan variere, er der en række faldgruber, som går igen hos dem, hvor kontoen altid ender i minus.

Eksempelvis de skjulte pengeslugere i hverdagen, fortæller Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Mange bruger penge uden at tænke over det. Og 50 kroner kan lyde af lidt, når man køber noget lækkert efter job, men det løber jo op på en måned, siger hun.

Socialt forbrug er en anden faldgrube - og det gælder især unge.

- Dem, som mister grebet omkring økonomien, har ofte en udpræget grad af socialt forbrug, siger Frederik Giese, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens partnerskab "Plus på Kontoen".

- De bruger simpelthen flere penge med venner og i sociale sammenhænge, end de har planlagt, forklarer han.

I det hele taget er der mange, som snubler i budgettet.

For én ting er de faste udgifter, som bliver trukket automatisk via PBS. Noget andet er de variable udgifter, som kan løbe op på en måned.

- De mindre udgifter kan vælte læsset, hvis rådighedsbeløbet ikke er stort nok, siger Louise Skjødsholm.

Det kan være variable udgifter til rejsekort eller el, som først bliver trukket midt i måneden. Det kan også være udgifter til fødselsdage, ferier eller nyt vintertøj.

Her er en hyppig faldgrube, at folk tænker, at økonomien kun skred, fordi der var uforudsete udgifter.

- Men den slags ekstraudgifter vil opstå næsten hver måned. Og man kan ikke sige pyt hver gang. Hvis man ikke er realistisk, kan budgettet skride med et par tusind kroner om måneden, siger Louise Skjødsholm.

Man kommer heller ikke uden det impulsive forbrug, hvor man lader lysten styre værket. Det kan være hyppige udgifter til takeaway, vin eller andet livs-nyderi, eller det kan være store engangsbeløb til en ny telefon.

- Men fælles er, at man bruger penge, man ikke har. Og her vælger en del at finansiere med en kassekredit eller købe på afbetaling, siger Frederik Giese.

Louise Skjødsholm tilføjer, at mange med overforbrug glemmer at skelne mellem "need to have" og "nice to have", før de køber.

Samtidig indgår det langsigtede perspektiv ikke.

- De tænker: "Det er fint, vi køber den kaffemaskine nu, for vi har jo kassekreditten." Men de glemmer, at de også gerne vil på ferie om et par måneder - og man kan ikke altid læne sig op ad kassekreditten, siger hun.

/ritzau fokus/

  • PLUS Kviklån fortsætter deres vækst og lokker især en gruppe, der låner penge igen og igen. Men de kontroversielle lån kan snart stå over for nye begrænsninger.
    Socialt forbrug er en hyppig faldgrube, når økonomien skrider. Og mange ender med at bruge flere penge på sociale arrangementer, end de egentlig havde planlagt. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen