Annonce
Bolig og livsstil

Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne

Der faldt i alt 849 millimeter nedbør i Danmark i 2017. Dermed havnede året på tiendepladsen over de vådeste år, siden DMI begyndte at registrere regnvejrsmålinger i 1874. Ifølge DMI er den årlige mængde nedbør i Danmark steget med omkring 100 millimeter siden 1870'erne. Foto: Sonny Munk Carlsen/Arkiv/Ritzau Scanpix

En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet.

Det næste skybrud kommer på et eller andet tidspunkt. Så det kan godt betale sig allerede nu at gå i gang med at klimasikre boligen, så du undgår problemer med de ofte ødelæggende vandmasser.

Det fortæller Tue Patursson, fagekspert i byggeteknik og klimasikring hos Bolius, Boligejernes Videncenter.

- Vand er i denne sammenhæng et djævelens værk, der kan forårsage store skader på boligen og føre til problemer med blandt andet skimmelsvamp. Vand skal tages meget alvorligt, siger han.

1) Taget

Start med at foretage en visuel inspektion af huset. Vandet skal kunne løbe ned ad tagfladen og ikke sive ind i huset nogen steder.

Hold øje med tagvinduer, ventilationshætter og andet, der stikker op. Er der noget, der sidder løst, er der noget, der kan blafre?

Er der løse tagsten, som vandet kan løbe ind under? Sidder alle løsdele, som de skal, eller er de møre?

Hvis huset er stort, og du ikke har et godt nok udsyn, så tag en kikkert til hjælp.

- Hvis du får mistanke om noget, så find en stige frem og se, om du kan løse problemet. Og hvis du er usikker eller i tvivl, så få fat i en tagmand, siger Tue Patursson.

2) Tagrenden

Tagrenden skal først og fremmest være rengjort, og den skal have det rigtige fald.

- Det kan du teste ved at hælde en kande vand i tagrenden i den ende, der er længst væk fra nedløbet. Hvis vandet ikke løber til nedløbet, er der et forkert fald i tagrenden. Det bør udbedres, siger Tue Patursson.

Tjek også, om regnvandsbrønden ved nedløbet er ren, at den er uden blade og andet skidt og uden revner.

3) Facaden

Tag et grundigt kig på facaden. Hvordan ser det ud ved vinduer og døre? Er de i god stand, eller er træværket mørt? Er furerne rundt om vinduerne intakte?

Se også efter, om der er murstensrevner, som vandet kan trænge ind i. Kommer der vand ind i muren, kan det ende med frostsprængninger, når frosten kommer.

- Selv mindre revner er vigtige at holde øje med, fortæller Tue Patursson.

Kig også efter, om gavltrekanten, som typisk er af træ, er i god stand.

4) Kælderen

Kælderskakte og lyskasser skal have en rist i bunden, så vandet kan komme væk. Husk også at se efter, om de er fyldt op med blade og snavs, der gør, at vandet vil hobe sig op.

- Tag risten af, og smid en spand vand ned for at se, om der er frit løb, råder Tue Patursson.

5) Terrænet rundt om boligen

Vandmasserne skal helst løbe væk fra huset, ellers er der noget galt. Det vil du opdage, når det har regnet, og du kan se, hvor vandpytterne ligger.

- Måske er det en mindre operation med lidt jord, der skal fjernes. Men det er ikke noget, du skal vente med at finde ud af, til få timer før skybruddet kommer, siger Tue Patursson.

6) Terrassen

Det er vigtigt, at der er et godt fald på terrassen, så vandet ikke bliver liggende eller løber mod huset.

- Du kan overveje at tage et par fliser op og i stedet sætte et par planter ned, så vandet kan trænge i undergrunden, siger fageksperten.

7) Flyt ting fra kælderen

Endelig bør du også overveje, hvad du opbevarer i kælderen.

- Flyt de ting væk fra kælderen, som er meget vigtige for dig, eller sæt dem på en reol.

/ritzau fokus/

  • Kraftig regn i Svendborg Efter skybrud i Svendbord
    Der faldt i alt 849 millimeter nedbør i Danmark i 2017. Dermed havnede året på tiendepladsen over de vådeste år, siden DMI begyndte at registrere regnvejrsmålinger i 1874. Ifølge DMI er den årlige mængde nedbør i Danmark steget med omkring 100 millimeter siden 1870'erne. Foto: Sonny Munk Carlsen/Arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing