Annonce
Bolig og livsstil

Sådan forebygger du blister munden

Det er vigtigt at vælge den rigtige tandpasta, hvis du har tendens til at udvikle blister, fortæller professor Anne Marie Lynge Pedersen fra Københavns Universitet. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Selv om læger ikke ved, præcis hvorfor vi får blister i munden, er der alligevel flere ting, du kan gøre for at undgå udbrud.

De fleste har oplevet den sviende fornemmelse i munden fra en blist eller en afte, som fagfolk kalder dem.

Ingen kender nemlig den præcise årsag til, hvorfor blisterne opstår, og derfor findes der heller ingen behandling, der kan kurere dem helt.

Men der er flere ting, du kan gøre for at forebygge, fortæller Anne Marie Lynge Pedersen, der er professor i oral medicin på Københavns Universitet.

- Du kan begrænse eller forebygge udbrud ved at bruge en tandpasta, der ikke indeholder skummemiddel - det kaldes også natriumlaurylsulfat, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Det vil fremgå af varedeklarationen. Her kan du også se, om tandpastaen indeholder enzymer, som også har en forebyggende effekt, fortæller Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.

- Der er også nogle få naturprodukter, som virker. Dem skal du dog tage i tre måneder, før der er en påvist effekt, siger hun.

Også din kost kan have indflydelse på, om du udvikler blister eller ej. En række specifikke fødevarer er kendt for at fremme udviklingen af blister.

Nogle reagerer på mørk chokolade, mens andre reagerer på salte produkter såsom chips. Tomater, særligt de umodne, nødder og syrlige frugter som ananas og kiwi kan også være en synder.

Kommer du ved en fejl til at bide dig i kinden, eller skærer en brødskorpe hul i mundens slimhinde, giver det ligeledes en øget risiko for at udvikle en blist.

Og også det mentale kan spille ind, fortæller Anne Marie Lynge Pedersen.

- Er du inde i en stresset periode af dit liv, kan du også udvikle blister. På den måde kan vi sammenkæde blister med en svækkelse af immunforsvaret, siger hun.

Blister rammer primært børn og unge, og udbruddene klinger typisk af i 25-30-års alderen.

- Du skal være opmærksom, hvis du får meget store blister, hvis du bliver ramt hyppigt, samt hvis du ofte får blister efter 30-års alderen, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

- I disse tilfælde bør man undersøges for, om der en almen sygdom til grund for udbruddene, tilføjer hun.

/ritzau fokus/

  • tandbørste, tandpasta, mund, hygiejne, mundhygiejne,
    Det er vigtigt at vælge den rigtige tandpasta, hvis du har tendens til at udvikle blister, fortæller professor Anne Marie Lynge Pedersen fra Københavns Universitet. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing