Annonce
Bolig og livsstil

Sådan lykkes du med rosenhaven

Du kan plante roser på alle tider af året, hvor der ikke er frost i jorden. Hvis du køber og planter nu, har de typisk jord om roden og har sat de første skud. Til gengæld skal du ikke gøde på samme måde som barrods-planter, da rosen har "madpakke" med i jordklumpen. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vand, gødning og soltimer er nøgleord, hvis du skal lykkes med en flot og farvestrålende rosenhave.

Klatreroser, engelske roser, slyngroser og buskroser af både den historiske og moderne slags.

Mange haveejere drømmer om at anlægge et rosenbed, som kan pynte i haven til sommer. Men selv om rosen er relativt hårdfør, er der en række faldgruber, som kan spænde ben for den perfekte prydhave.

Eksempelvis laver mange fejl, når det kommer til vandingen, fortæller Peter Ørum Scherg, der er foredragsholder, bestyrelsesmedlem i Rosenselskabet og rosenekspert hos Haveselskabet.

- Vand er et nøgleord. Når jeg rådgiver folk, som er mislykkedes med deres roser, så skyldes det 80 procent af gangene forkert vanding. Mange sjatvander, men en rose skal gerne have 20 liter om ugen, siger han.

Det gælder især nye roser, som bliver plantet i april og maj, som ofte er tørre måneder.

Rosenbedets størrelse og placering er også vigtig. En historisk buskrose er for eksempel en pladskrævende sag, som gerne vokser til tre diameter.

- Bedet skal passe til rosenbusken, men samtidig skal man ikke lave det bredere, end at man kan nå ind og plukke ukrudt, siger Peter Ørum Scherg.

Det er også vigtigt, at sorten passer til mængden af soltimer på den givne plet i haven. Som tommelfingerregel skal en rose have mindst seks timers sol om dagen.

- Som nybegynder kan man let blive forelsket i en smuk rose uden at tænke over, om den passer til ens egen have, temperament og klima, siger Peter Ørum Scherg.

Undgå at placere rosen i det mest skyggefulde hjørne, medmindre det er en rosentype udviklet til formålet.

Til gengæld skal du ikke være så bange for, at rosen ser kedelig og afpillet ud i begyndelsen.

- Rosen bruger typisk det første år på at sætte rodnet, og først herefter bruger den krudt på at skyde smukke grene. Så man skal ikke fortvivle, for den grimme ælling skal nok blive en smuk svane, siger Peter Ørum Scherg.

Husk også at gøde de roser, du allerede har stående i haven. Nogle haveejere er for forsigtige med gødningen.

- De fleste roser kan tage utrolig meget gødning. Og man skal gerne gøde jævnligt hen over voksesæsonen, forklarer Henrik Pold, der er gartner ved Jespers Planteskole i Holstebro.

Næst efter gødning er Henrik Polds bedste rosentip, at du er opmærksom på hygiejnen omkring beskæring. Svampesygdomme er nemlig en velkendt sten i skoen på mange haveejere.

- Hver gang man har beskåret en rosenbusk, skal man rengøre saksen. Ellers kan man krydssmitte med svampesygdomme fra frugttræer og andre roser. Folk har en tendens til at ordne det hele på én gang, siger han.

/ritzau fokus/

  • CPH Garden, Kronprinsessen
    Du kan plante roser på alle tider af året, hvor der ikke er frost i jorden. Hvis du køber og planter nu, har de typisk jord om roden og har sat de første skud. Til gengæld skal du ikke gøde på samme måde som barrods-planter, da rosen har "madpakke" med i jordklumpen. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing