Annonce
Bolig og livsstil

Sådan spotter du de falske annoncer på nettet

Selv om det er blevet sværere at spotte falske annoncer på nettet, er det stadig muligt, fortæller næstformand Anette Høyrup fra Rådet for Digital Sikkerhed. Foto: Colourbox/Free

Google lukkede sidste år 2,3 milliarder annoncer, blandt andet fordi de var falske og forsøger at narre oplysninger fra forbrugerne.

Der er reklamer og annoncer overalt på nettet, og desværre er det ikke dem alle, der har rent mel i posen.

Mediegiganten Google lukkede nemlig 2,3 milliarder annoncer sidste år, hvilket svarer til seks millioner annoncer om dagen.

Mange af dem blev lukket, fordi de var falske, mens andre brød selskabets regler om for eksempel hadsk tale.

Ifølge kommunikationschef for Google i Danmark Jesper Vangkilde er der sket en stor stigning i antallet af falske annoncer, der vil narre oplysninger fra dig eller inficere computeren med virus.

Derfor kan det være godt at vide, hvordan man skelner de slemme annoncer fra de uskyldige, hvilket næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed Anette Høyrup kan hjælpe med.

Selv om de falske annoncer er blevet sværere at gennemskue, er det stadig muligt, siger hun.

- Den gamle tommelfingerregel med, at et tilbud i en annonce kan være for godt til at være sandt, holder stadig. Så det skal forbrugerne stadig være opmærksomme på, siger Anette Høyrup.

Netop det råd er også blevet aktuelt i en anden sammenhæng, forklarer Anette Høyrup.

Sidste år kom det frem, at kendte danskere som Anders Matthesen og Jes Dorph Pedersen havde fået misbrugt deres navn i falske artikler.

Netop de falske artikler er blevet nogle svindleres indgangsvinkel til at lokke folk i fælden, fortæller Anette Høyrup.

- De prøver at lokke os ind på en artikel, som ligner noget fra et kendt medie, og her indgår så den falske annonce, som eksempelvis kan reklamere for bitcoins eller lignende, siger hun.

Når du surfer rundt på nettet, ligger der også mange annoncer i kanten af skærmen - de såkaldte bannerreklamer.

Dem skal du også være opmærksom på, fortæller Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.

- Bannerreklamer skal du passe på og nok helt holde dig fra at trykke på. Der er nemlig en risiko ved dem, idet at de kan være falske og være inficerede, siger Henrik Larsen.

Han råder derfor til at være kritisk over for, hvilke tilbud du klikker på. Men han fortæller også, at du ikke skal lade dig skræmme fuldstændig af, at der er falske annoncer derude.

- Vi skal huske, at langt de fleste annoncer er legitime, og det er vigtigt, at man kan annoncere på internettet. Derfor er det bekymrende, hvis vi bliver bange for at klikke på annoncerne, siger Henrik Larsen.

/ritzau fokus/

  • Apple computer
    Selv om det er blevet sværere at spotte falske annoncer på nettet, er det stadig muligt, fortæller næstformand Anette Høyrup fra Rådet for Digital Sikkerhed. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes