Annonce
Bolig og livsstil

Sådan taler du med dine børn om sex

Det anslås i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at der hvert år er cirka 50.000 personer, der bliver smittet med klamydia ? primært unge under 25 år. Så en snak med dit barn om sikker sex er en rigtig god idé - men du bør starte snakken om krop og relationer, allerede mange år før dit barn bliver seksuelt aktiv. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free, arkivfoto

Allerede før skolealderen bør du indlede snakken med dit barn om krop, lyst og grænser, råder Sex og Samfund.

Seksualundervisningen i folkeskolen halter, viser en undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Men det er ikke kun skolernes ansvar at lære de unge om sikker sex, kroppen, reproduktion og seksuelle relationer.

Også forældrene skal blive bedre til at tage snakken om alt det, et seksuelt forhold kan indebære, mener Sex og Samfund.

Og den snak skal man begynde på, allerede inden barnet starter i skole, forklarer Anne Wind, der er koordinator for Sex og Samfunds undervisningsindsats i grundskolen.

- Snakken om sex skal ikke være en snak, man har én gang, når barnet bliver 15 eller 16 år. Den skal starte langt tidligere og være en tilbagevendende snak om ting, der er relateret til sex, siger Anne Wind og uddyber:

- Start med en snak om krop og grænser, allerede når barnet er helt lille - og om hvordan man mærker efter, om man har lyst til noget. Kan man for eksempel lide at blive kysset og krammet, og hvordan siger man fra, hvis man ikke har lyst, siger Anne Wind.

Ved at starte snakken tidligt - selvfølgelig på en måde og om emner, der giver mening i forhold til barnets alder - kan det blive mindre akavet, når man engang skal snakke om sex, mener Anne Wind.

Når barnet bliver ældre, og det er tid til selve snakken om sex, er det vigtigt, at man som forælder tænker over, hvad man har lyst til at dele med sit barn - og samtidig viser respekt for børnenes grænser.

- Man behøver ikke dele ud af egne erfaringer. Man kan tage snakken ud fra noget, man ser i medierne, eller tage udgangspunkt i noget, børnene arbejder med i skolen, siger Anne Wind

Og så er der snakken om sexsygdomme, som også er yderst vigtig. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2018 om seksuel sundhed er sexsygdomme nemlig fortsat meget udbredte i Danmark - især blandt unge i alderen 16-30 år.

25-30 procent af de 25-årige har haft en sexsygdom - de mest udbredte er klamydia og kønsvorter.

Men man skal ikke kun snakke sikker sex, mener Sex og Samfunds Anne Wind.

- Man skal også tale om de følelser, der er involveret, når man skal have sex - måske for første gang - eller de følelser, der kan opstå, hvis man bliver afvist. Den følelsesmæssige side er meget vigtig, siger hun.

Føler du dig ikke godt nok klædt på til at tage snakken om prævention, sexsygdomme eller sex i det hele taget - eller har dit barn ikke lyst til at tale med dig om sex - kan du i stedet henvise til nogle af de steder på nettet, hvor børn og unge kan få information og anonym rådgivning.

Sex og Samfund udbyder for eksempel de to rådgivningslinjer Privatsnak og Sexlinien til henholdsvis de 10-15-årige og de lidt ældre unge.

/ritzau fokus/

  • Sex
    Det anslås i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at der hvert år er cirka 50.000 personer, der bliver smittet med klamydia ? primært unge under 25 år. Så en snak med dit barn om sikker sex er en rigtig god idé - men du bør starte snakken om krop og relationer, allerede mange år før dit barn bliver seksuelt aktiv. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen