Forholdet til ens naboer kan let komme på afveje. Derfor skal man være særligt opmærksom i den spæde begyndelse.
Iskold luft hen over ligusterhækken er ikke ligefrem det, man ønsker sig i indflytningsgave som ny husejer.
Men der er risiko for at komme på glatis på villavejen, hvor man bor tæt sammen med mennesker, man ikke selv har valgt.
Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler hos Center for Konfliktløsning, fortæller, at når vi går ind i havesæsonen, bliver mange husejere mindet om naboerne på den anden side af hækken.
Naboer, som måske ikke har gjort så meget væsen af sig i de kolde måneder.
Særligt når man er ny på vejen, skal man være opmærksom. Det er vigtigt, at den første samtale, man har med de nye naboer, ikke er over noget, man er utilfreds med.
- Når man flytter ind et nyt sted, så er det en god idé at tænke i den gode gamle med at låne en kop sukker, siger Jesper Bastholm Munk og tilføjer:
- Altså at man har haft en indledende kontakt med sine naboer.
Skellinje til naboerne og placering af hegn er en klassisk potentiel konflikt, fortæller Kristian Baatrup, som er indehaver af Landinspektørkontoret.
Hvis det ikke er sådan lige at finde frem til de gamle skelpæle på ens nye grund, så kan det være en god idé at få afklaret, hvor skellet egentlig går - eventuelt med hjælp fra en landinspektør.
Men hvis det er det første, man gør, før man har hilst på de nye naboer, er der grobund for et betændt naboforhold.
- Man ser næsten hver gang, at hvis det er den nye køber, der får det fastlagt, er der lidt dårlig stemning hos naboerne. Men hvis det er sælger, der får det gjort, så er de mere forstående. Og det er ret afgørende.
- Så hvis ikke sælger af huset har fået det gjort, så ville jeg kræve det som led i en handel, at sælger gør det, siger Kristian Baatrup.
Er det ikke en mulighed, bør man selv få det gjort hurtigst muligt - med naboens samtykke, råder han.
- Det er en god idé at varsle naboerne. Og gør det gerne formuleret som et spørgsmål. For eksempel "ved I hvor skelpælene er?", og hvis de ikke gør, kan man tilbyde at få det opmålt - og eventuelt tage omkostningerne, siger Kristian Baatrup.
Han anslår, at prisen på sådan en skelforretning er i omegnen af 6000 til 10.000 kroner. Afhængigt af naboens indstilling kan man vælge at dele regningen eller selv tage den på sig.
Der er ikke noget juridisk grundlag for, at man skal dele regningen. Det er den, der rekvirerer en landinspektør, der får regningen tilsendt.
/ritzau fokus/
-
Affald, trampoliner, haveredskaber og børneopdragelse er nogle af de ting, der kan give kurrer på tråden i nabolaget, fortæller konfliktmægler Jesper Bastholm Munk. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
