Annonce
Bolig og livsstil

Skal sommerhuset udlejes? Det vil lejerne have

Langt de fleste sommerhusområder i Danmark ligger nær kysten, men jo tættere på vandet jo bedre. Og generelt er udsigt - også over skov eller marker - en efterspurgt bonus ved et sommerhus, når det skal udlejes. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Har dit sommerhus plads til flere generationer, nyere møbler, udsigt og en hundegård, så stryger det til tops på lejernes ønskeliste.

Højsæsonen for sommerhushandler er skudt i gang - og er du på jagt efter et hus, som du kan leje ud, når du ikke selv bruger det, kan du med fordel se efter et stort, lyst sommerhus med en indendørs pool og plads til hunde.

Det er i hvert fald nogle af de ting, som rigtig mange efterspørger, når de skal leje et sommerhus i Danmark, fortæller direktør Jan Haapanen fra Novasol og Dansommer.

- Vi har ingen palmetræer, bjerge og skibakker i Danmark, men vi kan noget, som ingen andre kan. Vi har fred og ro i metermål og højt til loftet, siger han.

Det er den gamle traver om dansk hygge, der gør sig gældende, forklarer Jan Haapanen.

Derudover værdsætter mange det faktum, at man i Danmark kan færdes gratis på strandene, ikke skal betale turistskat og de fleste steder må have familiens firbenede venner med.

Har du for eksempel et sommerhus, hvor dyr er velkomne, og er der tilmed et hegn rundt om grunden eller en hundegård, så øger det efterspørgslen.

Det samme gør det, hvis dit sommerhus har godt med plads, er lyst og i god stand.

- Flere generationer, der gerne vil rejse sammen, efterspørger typisk nyere huse med nye møbler - og gerne med spabad, siger Jan Haapanen og tilføjer:

- Man kan få rigtig lang udlejning på et hus, hvor der kan være seks til otte mennesker.

Sommerhuse med indendørs pool er også hurtige at afsætte, siger han. Det skyldes blandt andet, at der er meget få af dem i Danmark.

Er kontoen ikke til det, kan også små, ældre sommerhuse kan blive en lille forretning, forklarer John Wulff, der er partner hos rådgivningsfirmaet Købersmægler.

- Der er et marked for de fleste sommerhuse, hvis prisen er passende, siger han.

Men overvej, hvor meget du vil leje det ud, inden du investerer.

- Hvis man planlægger at leje det ud ofte, kan den indtægt, man forventer at få, måske tjene som en opgradering til et lidt bedre hus. For der skal en vis komfort til, hvis du vil have gode penge for det, siger han.

Du skal dog ikke købe et sommerhus alene ud fra, at det kan lejes ud, mener Jan Haapanen. Du skal købe ud fra din egen mavefornemmelse og i et område, du selv elsker at være i.

I forhold til lokalitet forklarer Novasol-direktøren, at langt de fleste områder i Danmark har appel. Og det behøver ikke være helt tæt på Danmarks store attraktioner.

- De fleste, der kommer her fra udlandet, er vant til helt andre afstande. Så en tur til Legoland er inden for rækkevidde, selv om sommerhuset ligger i Skagen, siger han.

/ritzau fokus/

  • Sommerhuse
    Langt de fleste sommerhusområder i Danmark ligger nær kysten, men jo tættere på vandet jo bedre. Og generelt er udsigt - også over skov eller marker - en efterspurgt bonus ved et sommerhus, når det skal udlejes. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t