Annonce
Bolig og livsstil

Skift noget af det animalske fedt ud med plantefedt

Fødevarestyrelsen råder til at skære ned på det mættede fedt, som oftest kommer fra animalske kilder. Foto: Free/Colourbox

Der er sundhedsfordele ved at skære ned på det animalske fedt, som ofte indeholder meget mættet fedt.

Vender du pakken med leverpostej, ost og smør og tjekker, hvor mange gram fedt produktet indeholder?

Så bør du måske også fokusere på, hvilken type fedt der er tale om, og hvor det kommer fra.

Skær ned på det mættede fedt, lyder rådet fra Fødevarestyrelsens akademiske medarbejder Trine Grønlund. Og der er en god tommelfingerregel til, hvordan man effektivt gør det: Skær ned på fedt fra animalske kilder.

- Vi anbefaler, at man spiser lidt mindre af det mættede fedt, og det mættede fedt kommer typisk fra animalske produkter. Hvis man har et højt indtag af mættet fedt i sin kost, så har man større risiko for at udvikle visse livsstilssygdomme, typisk hjerte-kar-sygdomme, fortæller Trine Grønlund, der også er projektleder for Nøglehulsmærket.

Hvis man skærer ned på mængden af mættet fedt i sin kost, behøver man ikke minutiøst holde øje med, hvor mange gram fedt der ryger indenbords.

- Det er nyt, at man har fokus på kvaliteten af fedt frem for mængden af fedt. Budskabet er, at man skal spise mindre mættet fedt, siger hun.

Heddie Mejborn, som er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, peger på, at man kan skære ned på indtaget af mættede fedtsyrer i kosten ved at være opmærksom, når man køber ind.

- Det mættede fedt får man i de animalske produkter, det vil sige i mejeriprodukter og kød. Men hvis man vælger nogle magre kødudskæringer og magre mejeriprodukter, begrænser man indtaget af mættet fedt, og så kan man stadig få de animalske produkter. De indeholder jo også gode ting, eksempelvis protein, forklarer Heddie Mejborn.

Trine Grønlund fra Fødevarestyrelsen foreslår, at man primært steger sin mad i planteolier, som er umættet fedt. Et trick til at se, om det er mættet eller umættet fedt, der står i køkkenet er at se på, hvilken tilstand fedtstoffet har ved køleskabstemperatur. Jo mere flydende produktet er ved køleskabstemperatur, jo mindre mættet fedt indeholder det.

Det betyder også, at eksempelvis kokosolie, som bliver stift af at stå i køleskabet, indeholder en del mættet fedt.

Også på rugbrødsmadder kan man skære ned på indtaget af mættet fedt.

- I stedet for at bruge smør på brødet, kan det være en god idé at erstatte det med plantebaserede smørbare produkter som humus eller avocadomos. Smagsmæssigt gør de i virkeligheden mere for en rugbrødsmad, end smør gør, råder Trine Grønlund.

Hun tilføjer, at det ikke handler om, at man slet ikke må spise smør eller fedt fra animalske produkter. Det handler om at være bevidst om sit indtag.

- Der er ikke nogen, der forbyder, at vi putter smør på vores morgenboller om søndagen. Smør er ikke fuldstændig udelukket, men det kan være fornuftigt at kigge på, hvor ofte og hvor meget man spiser det, siger Trine Grønlund fra Fødevarestyrelsen.

Fakta: Kend forskel på fedtet

- Skær ned på det mættede fedt. Det kommer ofte fra animalske kilder.

- Der findes dog undtagelser, eksempelvis kokosolie har et højt indhold af mættet fedt.

- Tommelfingerreglen er, at jo hårdere fedtstoffet er ved køleskabstemperatur, jo mere mættet fedt indeholder det.

- Vælg magre mejeriprodukter i hverdagene, og vælg kød af en mager udskæring med højst ti procent fedt - typisk det, der er nøglehulsmærket.

- Overvej at erstatte et af ugens varme måltider med et vegetarisk måltid. På den måde skærer man ned på det mættede fedt på ugebasis.

Kilde: Trine Grønlund.

  • Madlavning mad madolie olie pande olivenolie
    Fødevarestyrelsen råder til at skære ned på det mættede fedt, som oftest kommer fra animalske kilder. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov