Annonce
Bolig og livsstil

Skuespiller Morten Grunwald er død - 83 år

Morten Grunwald er bedst kendt for sin rolle som Benny i Olsen Banden-filmene. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Morten Grunwald, der er mest kendt for sin rolle som Benny i Olsen Banden, er død efter kræftsygdom.

Skuespiller Morten Grunwald er død. Han blev 83 år gammel.

Det oplyser den nærmeste familie til Politiken.

Morten Grunwald sov stille ind onsdag aften efter et lille døgns indlæggelse på Hospice Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup.

Forud er gået et længere forløb med kræft.

Morten Grunwald fortalte i oktober selv offentligheden om, at han havde fået kræft, og at han havde sagt nej til kræftbehandling.

- Jeg har fået tilbudt strålebehandling, men det vil jeg ikke. Jeg er 83 år. Jeg ved ikke, om der er måneder eller længere, men så er det det. Jeg har haft et langt og godt liv, sagde han til Se og Hør.

Den folkekære skuespiller indstillede først sin karriere sidste år.

Han har vundet et hav af priser og medvirket i mere end 50 film, hvoraf han nok er mest kendt for de 14 om Olsen Banden.

Her spillede han over for Poul Bundgaard og Ove Sprogøe.

Han har dog også gjort sig særdeles bemærket som succesfuld teaterleder for blandt andet Betty Nansen Teatret og Østre Gasværk Teater.

Derudover har han haft roller i en lang række film og tv-serier samt lagt stemme til Disney-film.

Morten Grunwald har flere gange fortalt, at han var glad for sin rolle som Benny med de gule sokker og den sjove gangart i "Olsen Banden".

- Det har været et eventyr. Og set i bakspejlet må man sige, at jeg var heldig at spille dengang Balling (instruktøren Erik Balling red.) satte sit hold, for rollen har da været en stor og lykkelig del af mit arbejdsliv, sagde Grunwald om rollen i 2016.

Morten Grunwald var den sidste overlevende af de tre skurke i "Olsen Banden". Poul Bundgaard døde i 1998 og Ove Sprogøe i 2004.

Morten Grunwald efterlader sig sin hustru, skuespilleren Lily Weiding, og en datter samt hustruens to døtre.

  • Olsen-Bandens gamle bil
    Morten Grunwald er bedst kendt for sin rolle som Benny i Olsen Banden-filmene. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen