Annonce
Bolig og livsstil

Smid børnenes halloween-græskar i boller og bolognese

Indvendig ligner det store halloween-græskar en melon. Og ligesom du undlader at spise tråde og skal i eksempelvis en galiamelon, så bør du gøre det samme ved græskar. Gå i stedet efter kødet længst ud mod skallen eller kernene. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Du behøver ikke at lade resterne af børnenes halloween-græskar gå til spilde. I stedet kan du bruge det som fyld i boller, kager og kødsovs.

Hvis dine børn udhuler halloween-græskar i disse uger, så ender en stor del af græskarets indmad formentlig i skraldespanden og ikke ude foran hoveddøren med lys i.

Men det kilotunge, orange bær er faktisk spiseligt, og du kan derfor bruge resterne af halloween-græskarret i din mad.

- De er spiselige, men smager ikke af så meget, som eksempelvis hokkaido græskar og butternut squash, siger Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.

- Men har man alligevel købt det til at pynte med, så kan man lige så godt bruge resterne i madlavningen og dermed undgå madspild, forsætter hun.

Græskarret ligner en melon indvendig, og ligesom ved eksempelvis en galiamelon, så bør du hverken spise skallen eller de tråde, der sidder mellem kernerne.

Brug i stedet den del, der sidder tættest på skallen, akkurat som du bruger andre grøntsager.

Det gør ikke noget, at børnene har siddet og modelleret fingrene i det - så længe stykkerne bliver vasket og bagt efterfølgende, forklarer Tove Færch.

Hak, bag, sylt eller svits resterne. Du kan også rive det og komme det i gærboller eller bruge det som erstatning for gulerod i en traditionel gulerodskage. Tilføj samme mængde af græskarret, som du ville have brugt af gulerod.

- Det er med til at give fylde og saftighed til kagen, siger hun.

Står den på aftensmad, når børnene er færdige med at snitte græskarhoveder, så brug resterne i en kødsovs ved at skære dem i tern og svitse dem sammen med dit hakkede oksekød.

- Halloween-græskarret har en flot farve og en mild smag, så det kan ikke ødelægge noget. Nogle vil synes, det smager af for lidt, men så kan man bare spice det op, siger Tove Færch.

Det kan være med andre grøntsager, krydderier, eller en omgang chili.

Følger du en kageopskrift, og erstatter squash, æble eller gulerod med græskar, behøver du dog ikke tilføje flere krydderier, end der i forvejen er oplyst i opskriften.

Vælger du at lave resterne af halloween-græskarret til en suppe, skal du mere se det som en slags fyld, der skal tilføres smag på anden vis, forklarer Søren Staun Petersen, som er forfatter til bogen "Overrask med græskar".

- Supplér suppen med et mere smagsgivende græskar som hokkaido eller det grålige " Crown Prince", fortsætter han.

Derudover bør du forsøge at sparke græskarsmagen i gang med krydderier.

- Græskar går godt med varmere krydderier som ingefær, paprika og cayennepeber - og i søde ting som vil det gå godt med kardemomme og kanel, siger Søren Staun Petersen.

Men køb ikke græskarret, hvis formålet udelukkende er at spise det - smagen er simpelthen for kedelig, forklarer han.

/ritzau fokus/

  • Græskar-selvpluk i Kildebrønde Frugtplantage
    Indvendig ligner det store halloween-græskar en melon. Og ligesom du undlader at spise tråde og skal i eksempelvis en galiamelon, så bør du gøre det samme ved græskar. Gå i stedet efter kødet længst ud mod skallen eller kernene. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t