Annonce
Bolig og livsstil

Spar op nu og få en fed sommerferie i 2018

Skal du på smutture ud i Europa eller hele vejen til Maldiverne? Et mål med ferieopsparingen gør det lettere at lægge til side. Foto: /ritzau/Unger Anthon

Læg penge til side, køb i god tid, og hold øje med, hvad du bruger på ferien, hvis du år efter år kommer hjem fra sommerferie og er fattig som en kirkerotte.

Det kan godt svide lidt, når Lis og Søren henne fra nummer 16 trækker forbi med ungerne og kufferterne på vej på en uges solferie på Santorini, og du selv må blive hjemme og klippe hæk, fordi pengene bare ikke er der i år.

Men hvis du starter nu - lige nu - så kan der blive en formidabel sommerferie næste år. I hvert fald hvis du lige holder visse ting for øje.

- Man skal lægge et budget for, hvad en ferie maksimalt må koste. Og det er ikke nok bare at vælge et beløb, man må se på, hvor man gerne vil hen, hvad det typisk koster at overnatte der, og hvordan man gerne vil rejse; charter eller rutefly?, råder Susanne Arvad, indehaver af Finanshuset Arvad.

Hun vurderer, at selv om pengene er små, så kan de fleste godt finde nogle hundrede kroner at lægge til side på en konto eller i en kagedåse i starten af hver måned, og ellers kan man måske genoverveje et støvet fitnessmedlemskab eller en dyr tv-pakke.

Fordelen ved at spare op til ferien er også, at så kan du købe, når rejserne er billigst.

- Jeg vil klart anbefale at købe i januar måned, her holder charterselskaberne tit "køb tidligt"-udsalg, og rejser man med rutefly, så ryger de billigste billetter altid først, siger Ole Stouby, indehaver af rejsesøgemaskinen Travelmarket.

Det betaler sig at være ude i god tid, uanset om du rejser oversøisk, charter eller med rutefly ud i Europa, og vil man gerne til de klassiske stranddestinationer som Mallorca og Kreta, kan familier også spare penge på at stykke deres egen rejse sammen.

- Hvis man bestiller i januar i stedet for i højsæsonen, så kan man sandsynligvis spare en 20-25 procent, og hvis man selv sammensætter rejsen - så helt op til 40-50 procent, vurderer Stouby.

Men når man så først er klar til rejsen, så skal man undlade at udvikle feriehjerne, for mange kommer hjem med et gedigent overtræk, når de har været på ferie.

- Man har tendens til at slå den fornuftige hjernehalvdel fra, når man først er afsted. Mange regner ikke efter, hvad tingene koster og køber lidt ekstra, siger Susanne Arvad.

Hun giver ikke meget for argumentet om, at mad på ferien ikke behøver at koste mere end mad herhjemme, for ofte går man ud og spiser både til frokost og aftensmad på ferie. Derfor mener Arvad, at nogle børnefamilier kan spare lidt ved at tage den ellers dyre all inclusive-løsning, fordi pengene ikke hænger lige så løst, når der er mad, drikkevarer og pool hjemme på hotellet.

Til gengæld kan man sikre sig lidt ekstra euro at shoppe for, hvis man tør tage livtag med rejseselskaberne og prutte om prisen.

- Hvis du finder en rejse, du gerne vil på, så tjek om bureauet har en søsterafdeling i Tyskland eller i Sverige. Hvis rejsen er billigere her, så brug det som argument. Så kan de ofte slå et par hundrede af prisen per person, anbefaler Susanne Arvad.

Hos TUI bekræfter man, at prisen er bedst for dem, der er tidligst ude. Allerede over sommeren 2017 sættes de første rejser til salg til næste år, og med dem følger en "bestil tidligt"-rabat, lyder det fra pressechef Nicolai Thorsen.

Fakta: Mest populære chartersøgninger

- Grækenland

- Mallorca

- Spanien

- Kreta

- Tyrkiet

Kilde: solfaktor.dk.

  • Maldiverne: Det dødsdømte paradis
    Skal du på smutture ud i Europa eller hele vejen til Maldiverne? Et mål med ferieopsparingen gør det lettere at lægge til side. Foto: /ritzau/Unger Anthon
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj