Annonce
Bolig og livsstil

Spar tusindvis af kroner på hulmursisolering

Hvis du alligevel skal renovere en pudset facade, er det et oplagt tidspunkt at kontrollere, om hulmuren er isoleret. Efterfølgende kan man nemlig let fjerne sporene fra de huller, der bliver lavet i facaden ved tjek og indblæsning af isolering. (Arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Hulmursisolering har tjent sig hjem på få år. Og derefter kan man høste besparelsen på varmeregningen år efter år.

Bedre indeklima, højere værdi på huset, varmere overflader, øget komfort og mindre træk. Det er ifølge Energistyrelsen fem gode grunde til at hulmursisolere.

Og faktisk kan investeringen i hulmursisolering relativt hurtigt tjene sig ind igen. Det fortæller Kim Wittchen, som er seniorforsker ved Statens Byggeforsknings Institut ved Aalborg Universitet.

- Tommelfingerreglen er, at det er tjent ind på tre til fire år. Så det går lynhurtigt, siger Kim Wittchen.

Har man et almindeligt enfamiliehus bygget efter 1900, er der ofte ydervægge med hulmur. Det vil sige, at muren består af en facademur og en bagmur med et hulrum imellem.

Frem til cirka 1970 blev disse hulmure oftest opført uden isolering.

Ved at fylde hulmuren med isolering kan man ifølge Energistyrelsen spare flere tusind kroner årligt i varme. Og det er langtfra den eneste fordel, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen, som er ekspert i byggerådgivning hos Bolius.

- Man får et bedre indeklima, og risikoen for skimmelsvamp bliver mindre, forklarer han.

Besparelsen afhænger af, om muren i forvejen er uisoleret eller på nuværende tidspunkt er isoleret med leca.

Leca blev ofte brugt til hulmursisolering i 60'erne og 70'erne, men der er i dag langt mere effektive isoleringsmaterialer. Derfor vil det ofte være en fordel at skifte den gamle leca-isolering ud.

I dag består isoleringsmaterialet typisk af stenuld, glasuld, polystyren, papirisolering, EPS tilsat grafit, træfiberisolering eller perlite.

For at finde ud af, om hulmursisolering er relevant, kan man få en autoriseret installatør ud for at vurdere, om der er hulmur.

En anden mulighed er at få fat i de oprindelige bygningstegninger via byggesagsarkivet, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen. De kan findes på weblager.dk.

Er der gammel, sammenfalden isolering eller skidt fra byggematerialer inde i muren? I så fald bør det så vidt muligt suges ud, før man fylder op med ny og bedre isolering.

Det er lettest at foretage hulmursisolering, hvis muren er lavet med ståltrådsbindere mellem facademur og bagmur. På den måde kan hele hulmuren forholdsvis enkelt fyldes ud med efterisolering.

- Hvis man derimod har faste bindere - hvor murstenene nogle steder går igennem - så vil det være lidt mere besværligt, og så vil man stadig have steder på muren, der er lidt koldere, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen.

- Det kræver også, at man borer ud lidt flere steder i facaden for at fylde op med isolering. Men man vil stadig spare penge, siger han.

/ritzau fokus/

  • PLUS /PFS Spar tusindvis af kroner på hulmursisolering
    Hvis du alligevel skal renovere en pudset facade, er det et oplagt tidspunkt at kontrollere, om hulmuren er isoleret. Efterfølgende kan man nemlig let fjerne sporene fra de huller, der bliver lavet i facaden ved tjek og indblæsning af isolering. (Arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing