Annonce
Bolig og livsstil

Tom Cruise bekræfter snarlig takeoff for "Top Gun 2"

Den amerikanske skuespiller Tom Cruise bekræfter, at der er en efterfølger til filmen "Top Gun" på vej (arkivfoto). Foto: /ritzau/AP/Anonymous

Optagelserne til en efterfølger til den legendariske actionfilm begynder næste år, fortæller skuespilleren.

Den amerikanske skuespiller Tom Cruise afslører under et besøg i Australien onsdag, at der er en efterfølger til kultfilmen "Top Gun" fra 1986 på vej.

Ifølge Hollywood-stjernen er optagelserne til den nye film planlagt til at gå i gang næste år.

Rygterne, om at den 54-årige skuespiller vil vende tilbage til den film, der for alvor gjorde ham til et verdensnavn, har svirret i årevis.

Adspurgt af en morgenvært på den australske tv-kanal Channel Seven om indspilningen af en to'er ligger i kortene, svarer Tom Cruise:

- Ja, det er rigtigt.

- Jeg skal begynde at filme sandsynligvis næste år. Det sker. Det sker helt sikkert.

Den oprindelige "Top Gun", der også havde Val Kilmer, Kelly McGillis og Tim Robbins på rollelisten, fik blandede anmeldelser, men var et stort kommercielt hit.

I filmen, der er instrueret af Tony Scott, spiller Tom Cruise den talentfulde F-14-pilot Pete "Maverick" Mitchell, der sammen med sin ven og radaroperatør Nick "Goose" Bradshaw bliver optaget på en eliteskole for jagerpiloter.

Filmen indtjente 356 millioner dollar - knap 2,4 milliarder kroner - på verdensplan mod et produktionsbudget på kun 15 millioner dollar. Den vandt desuden en Oscar for sangen "Take My Breath Away".

Hvem der skal instruere efterfølgeren er endnu uvist.

Den oprindelige instruktør, britiskfødte Tony Scott, begik selvmord i 2012, da han hoppede ud fra en bro i Los Angeles.

Den 68-årige Scott stod foruden "Top Gun" bag flere actionbrag som "Enemy of the State", "True Romance", "The Last Boy Scout" og "Frækkere end politiet tillader 2".

Tom Cruise er i disse dage i Australien for at promovere sin nyeste film, "The Mummy".

Allerede i 1981 var Tom Cruise med i to film med titlerne "Endless Love" og "Taps". Senere blev han verdenskendt i - ud over "Top Gun" - den romantiske film "Cocktail" og i "Mission: Impossible"-filmene både som producer og som helten Ethan Hunt.

Med tre nomineringer og ingen sejre mangler den erfarne Cruise stadig at vinde en Oscar.

  • Tom Cruise fylder 50
    Den amerikanske skuespiller Tom Cruise bekræfter, at der er en efterfølger til filmen "Top Gun" på vej (arkivfoto). Foto: /ritzau/AP/Anonymous
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen