Annonce
Bolig og livsstil

Tre hverdagsfejl kan koste dig den optimale hud

Hudtilstande som akne eller rosacea kan ikke renses væk. De skal behandles, siger hudlæge Uffe Koppelhus. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Du kan spænde ben for den flotte hud med for mange produkter eller forkerte rutiner.

Badeværelseshylden bugner med rens, serum, creme og peelingprodukter. Og alligevel er det, som om du ikke helt får de resultater, du drømmer om.

Din hudplejerutine kan nemlig være skruen uden ende, hvis du gør for lidt, for meget eller noget forkert.

Her er tre klassiske fejl, du bør styre uden om.

1) Du glemmer rutinen

Hvis du kun får renset eller duppet lidt creme på en gang imellem, når du synes, du særligt trænger, så kan du ikke forvente mirakler.

Hudplejerutinen skal nemlig være lige så fast som din daglige tandbørstning.

- Du skal have nogle enkle rutiner, som du får gjort hver eneste dag, siger Helle Bach, som er formand for Dansk Kosmetolog Forening.

Hvis du shopper rundt mellem forskellige produkter, fordi du ikke synes, du ser resultater, så råder hudlæge Uffe Koppelhus, som er ansat ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, til at slå koldt vand i blodet.

- Hvis vi taler helt almindelig hudpleje, så skal man som udgangspunkt give det en måned, råder han.

2) Du overgør det

Selv om det er af et godt hjerte, kan du også komme til at irritere huden, hvis du bearbejder den for meget. Det gælder særligt med sæbeprodukter.

- Vask huden så lidt som muligt og med et mildt præparat. Du skal bare lige have det beskidte talg- og fedtlag af, så du kan komme til med din morgen- eller aftencreme, siger Uffe Koppelhus.

- Hvis man bruger alle mulige præparater på huden, kan den godt reagere med irritation og rødme samt tørhed til følge, tilføjer han.

Det gælder, for eksempel hvis du har tør, skællende og flagende hud.

- Hvis man er for hård ved huden med hamphandske og sæbe og prøver fysisk at få skællene af, så ser huden pæn og blød ud lige efter. Men problemet er ofte kun kortvarigt løst, og det kan i længden give endnu større skælsætning, forklarer Uffe Koppelhus.

- Man har ikke ændret grundtilstanden af huden. Der vil jeg anbefale, at man bruger en god fugtighedscreme over længere tid, så huden får ro.

3) Glemmer din egen hudtilstand

Helle Bach oplever ofte, at folk har et hav af forskellige produkter med forskellige formål.

- Det kan være, at du har pigmentfejl og derfor bruger C-vitamin. Men din hud er måske også sart, og så er det for skrapt, siger hun.

Hendes råd er at forenkle rutinerne mest muligt - og holde dig til produkter, som passer til din hudtilstand.

For eksempel bliver A-vitamin - med rette - rost meget for sine genopbyggende egenskaber. Men det kan også være for skrapt at bruge for nogle.

/ritzau fokus/

  • PLUS Hverdagsfejl kan koste dig den optimale hud
    Hudtilstande som akne eller rosacea kan ikke renses væk. De skal behandles, siger hudlæge Uffe Koppelhus. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt