Tving ikke dit barn til at sige undskyld

Et barn slår. Et andet barn græder. Og en forælder eller pædagog fortæller, at nu skal det barn, der har slået, altså sige undskyld.

Det lyder nok ikke helt fremmed, hvis man har eller har haft et barn i institutionsalderen.

Men man skal passe på, at barnet ikke modvilligt undskylder for noget, det egentlig ikke har lyst til.

Det viser et amerikansk studie fra forskere på University of Michigan. Studiet er publiceret i tidsskriftet Merrill-Palmer Quarterly.

Hvis barnet ikke selv kan se, hvorfor det skal undskylde, så risikerer man nemlig, at øvelsen giver bagslag.

- At tvinge sit barn til at sige undskyld, kommer til at give bagslag. For så ser andre børn ikke den, der siger undskyld, som én de bryder sig om, siger Craig Smith, som er en af forskerne bag studiet.

Det billede kan den erfarne børnepsykolog Margrethe Brun Hansen sagtens genkende.

Hun skelner mellem ægte undskyldninger og manipulerende undskyldninger - det vil sige, at formålet egentlig ikke er at udtrykke, at man er ked af det, men måske bare at komme ud af situationen.

- Når barnet bare siger undskyld, så har det lært en form for papegøjesprog, siger hun med henvisning til, at det bare gentager det ord, det har lært, uden at tænke nærmere over det.

- Så betyder det bare: "Jeg har nok lavet noget, jeg ikke rigtig selv er klar over". Men barnet kan ikke sætte sig ind i det, fortæller hun.

I studiet undersøgte forskerne, hvordan andre børn reagerer på tre typer af undskyldninger: uopfordrede undskyldninger, tvungne undskyldninger og opfordrede, men reelle undskyldninger.

Resultatet var, at andre børn opfattede de ærlige undskyldninger på samme måde - uanset om det andet barn var blevet opfordret til at undskylde eller ej.

Men de brød sig ikke om påtagede undskyldninger. Blandt de syv-niårige børn var der en oplevelse af, at der i så fald kun blev sagt undskyld, fordi det kunne gavne personen selv - eksempelvis at de kunne undgå at få skældud.

For børnene var det altså kun noget værd at få en undskyldning, hvis den var ærlig.

Men for at man overhovedet kan give en ærlig undskyldning, kræver det, at man kan sætte sig i den andens sted og forstå, hvorfor det man gjorde, kunne gøre en anden ked af det, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Det kommer mere naturligt til nogle end til andre. Og så kræver det en vis alder, før man for alvor kan sætte sig i en andens sted.

- Meget enkelt kan man sige, at børn grundlæggende har empati, og de aflæser det også fra os voksne. Men man skal gerne op omkring 0. klasse for rigtig at forstå det, siger børnepsykologen.

Så selv om barnet ikke har forudsætningerne for at sætte sig ind i andres følelser som helt lille, kan man sagtens begynde at lære det, hvorfor man undskylder til andre.

Der er det vigtigt, at man sætter sig ned med barnet og gennemgår grunden til, at den anden blev ked af det, så barnet ikke bare lærer ordet "undskyld", men også at det handler om at trøste den anden, forklarer Margrethe Brun Hansen.

/ritzau fokus/