Ud over sikkerhedsbriller og god sikkerhedsafstand bør det kun være en person, der står for fyrværkeriet nytårsaften, lyder rådet fra overlæge.
Nytårsaften skal gerne være en festaften, som desværre kan ende helt galt, hvis ikke man håndterer fyrværkeri som raketter og batterier korrekt.
De seneste fem år har der været mellem 233 og 339 fyrværkerirelaterede ulykker nytårsaften, og hvert år går mange af de samme historier igen.
Der er nemlig kun hver fjerde, af de personer der kom til skade med fyrværkeri sidste år, der havde sikkerhedsbriller på, og ser man på børn under 15 år, var det kun fire ud af ti, viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen.
Derfor skal vi blive bedre til at huske sikkerhedsbrillerne, fortæller Jens Lauritsen, der er overlæge og ph.d. hos Ulykkes Analyse Gruppen.
- Vi ser desværre, at mange børn stadig ikke har briller på. Det kan derfor ikke siges nok, hvor vigtigt det er at bruge beskyttelsesbriller, lige meget om man er barn eller voksen, og om man er tilskuer eller selv tænder op, siger han.
Ud over sikkerhedsbriller er det også vigtigt, at man holder den rette sikkerhedsafstand, når nytårskrudtet skal fyres af.
Den afstand vil typisk stå på produktet, men holder man som standard en afstand på 25 meter, vil man ofte være i stand til at søge dækning, skulle noget gå galt, lyder det fra Jens Lauritsen.
Vil man gerne være sikker på at få en så sikker nytårsaften som muligt, mener Jens Lauritsen også, at alle fester også bør udpege en fyrværkeriansvarlig, inden festen går i gang.
- Det kan være en person, som både har forstand på og lyst til at sætte sig ind i fyrværkeriet, så det hele kan foregå på en god og ordentligt måde. Derudover er det en god idé, hvis vedkommende ikke drikker sig fuld, siger han.
På den måde er det også kun én person, der skal sætte sig ind i, hvordan det forskellige nytårskrudt skal affyres forsvarligt og korrekt.
Selv om krysantemumbomber, håndholdte strygere og kanonslag er noget af det farligste fyrværkeri at bruge, kan lovligt fyrværkeri potentielt set også være farligt.
Blandt andet advarer Jens Lauritsen mod små batterier, der kan finde på at vælte, når de bliver antændt.
Men også noget så uskyldigt som et heksehyl kan vise sig at være farligt, fortæller Jens Lauritsen.
- Vi har set et eksempel på en dreng, som ville have fået et stort synsproblem i dag på grund af et heksehyl, der ramte ham i hovedet. Han blev reddet af at have sikkerhedsbriller på, siger han.
Det er nemlig vigtigt at huske, at fyrværkeri kun er sikkert og godkendt, hvis man overholder de bestemte forudsætninger, som står på fyrværkeriet. Gør man ikke det, kan al fyrværkeri være farlig, lyder det fra Jens Lauritsen.
Vil du gerne undgå at komme hjem med fyrværkeri, der ikke er lovligt, skal du ifølge Dansk Standard holde dig til fyrværkeri, der er CE-mærket.
Er fyrværkeriet ikke CE-mærket, er det ulovligt, fordi producenten ikke har overholdt de lov- og sikkerhedskrav, der er på området herhjemme, lyder det fra Jørgen Hagelund, der er seniorkonsulent i Dansk Standard.
- Fyrværkeri er forbundet med sikkerhedshensyn, og der vil altid være en risiko ved affyring. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje, når du køber dit fyrværkeri, siger Jørgen Hagelund.
Fakta: Sådan må du købe og bruge fyrværkeri herhjemme
- Du må kun købe fyrværkeri fra 15. december til 31. december.
- Du må kun anvende dit fyrværkeri fra 27. december til og med 1. januar 2018.
- Som forbruger må du ikke indføre fyrværkeri til Danmark fra udlandet - heller ikke hvis det er CE-mærket.
Kilde: Dansk Standard.
/ritzau fokus/
-
Det kan være en god idé, at kun en person har ansvaret, når I skal ud og skyde nytåret ind. Foto: Free/Egon Hye/colourbox
