Annonce
Bolig og livsstil

Vær i god tid med julegavekøb på nettet

Spred julehandlen ud og undgå at købe gaverne i sidste øjeblik, hvis du vil have dem leveret i tide.

Klikker du julegaverne hjem over nettet i år, så gør det i god tid, hvis du vil sikre dig, at de ligger under træet juleaften.

To af landets store fragtselskaber GLS og PostNord forventer nemlig rekordstore mængder pakker, der skal bringes ud, og det betyder, at du kan risikere fyldte pakkebokse og mellem to til tre dages ekstra leveringstid.

- Vi kommer til at se en ekstremt stor mængde af pakker i år - større end nogensinde før, siger Lene Reipuert, der er pakkechef i PostNord.

- Og selv om vi gør alt for at øge bemandingen og sætte ekstra ting i værk, så vil der være dage, hvor pakkerne ikke kan leveres dag til dag, fortsætter hun.

Hos PostNord forventer man 30 til 35 procent flere pakker i år sammenholdt med 2019. Og hvor det årlige julepres først plejer at melde sin ankomst efter black friday i slutningen af november, så begyndte trykket allerede at vise sig ved udbetalingen af de indefrosne feriepenge i oktober.

Derfor anbefaler Lene Reipuert, at du bestiller dine julegaver i god tid og spreder handlen ud over hele perioden.

Nogle uger er mere presserende end andre - eksempelvis uge 49 og 50, hvor der plejer at være tryk på, siger hun.

Når du bestiller pakken, så sørg desuden for at afhente den hurtigst muligt, så der bliver plads til andres pakker.

Hvis du har valgt at få pakken bestilt hjem til din adresse, så kan du overveje at tilmelde dig Modtagerflex, så PostNord kan sætte den et aftalt sted på din adresse i tilfælde af, at du ikke er hjemme.

Sker det, at din pakke ikke kommer frem til aftalt tid, så er det i princippet ikke fragtfirmaet, men webshoppen, der har ansvaret, og som du skal tage kontakt til.

Men når det så er sagt, vil det ofte være lettere selv at ringe til pakkefirmaet, så du sparer den tid, det tager webshoppen at hive fat i pakkefirmaet, vurderer Martha Nør Kjeldsen, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Som udgangspunkt har netbutikken altid 30 dages leveringstid, medmindre de har lovet dig andet. Har webshoppen eksempelvis skrevet, at den garanterer, at din pakke bliver leveret inden jul, så er det det, der gælder.

Hvis pakken ikke kommer frem til aftalt tid, har du altid ret til at hæve købet, siger hun.

Sørg altid for at kommunikere skriftligt med webshoppen, så du har dokumentationen på plads. Er du stadig interesseret i samme pakke, så giv webshoppen en rimelig frist til at levere den.

Selv om pakken bliver forsinket mere end ventet, kan du altid nå at fortryde købet, da du som udgangspunkt altid har 14 dages fortrydelsesret, som først træder i kraft fra den dag, du modtager pakken.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen