Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Bertel Haarder holdt ord

Dagen absolut gladeste nyhed på Lolland-Falster er meddelelsen om, at forhandlingerne i går om den såkaldt akutpulje mellem sundhedsminister Bertel Haarder og Dansk Folkeparti resulterede i en bevilling på 45 millioner kroner til det nye sundheds- og akutcenter i Nakskov.

Region Sjælland og Lolland Kommune får præcis de millioner man har ansøgt om, og dermed er vejen banet for et topmoderne sundheds- og akutcenter som afløsning for Nakskov Sygehus.

Med bevillingen er al tvivl om fremtiden på det sundhedsmæssige område i Lolland Kommune ryddet af vejen.

Beslutningen hilses med glæde og begejstring i alle lejre – såvel de politiske som i græsrodsforeningen Nærsamfund, hvor bestyrelsen først kæmpede en indædt kamp for at bevare sygehuset i Nakskov, og, da det måtte opgives, i stedet kastede sig ind i debatten om fremtidens sundhedscenter.

Men også både Region Sjælland og ikke mindst regionsrådsformand Steen Bach Nielsen og Lolland Kommune har en betydelig andel i, at Nakskov er blevet det område i regionen, som får størst andel i sundhedsministeriets akutpulje.

Steen Bach Nielsen har – om end det til tider har været vanskeligt – holdt fast i ønsket om, at Nakskov skulle have et fuldt moderne sundheds- og akutcenter, og i sine samtaler med sundhedsminister Bertel Haarder har han været så motiverende, at han på et tidspunkt fik sundhedsministeren til at afsløre, at han havde et ”varmt hjerte for Nakskov”. Det signal var næsten ikke til at gå fejl af.

Og nu har Bertel Haarder sammen med forligspartiet Dansk Folkeparti bevist, at han holdt ord.

Med bevillingen kan Region Sjælland og Lolland Kommune nu i fællesskab sætte fuld fart på etableringen af sundheds- og akutcentret med alle de elementer, det kommer til at rumme.

Ombygningen af Nakskov Sygehus er i fuld gang.

At der så ikke i den statslige bevilling blev plads til at honorere ansøgningen om knap ni millioner til at inddrage Lolland-Falster i en regional undersøgelse af borgernes sundhedstilstand er en anden sag.

Lige nu er det vigtigste for især Vestlolland, at der også i fremtiden kan blive taget solidt vare om borgernes sundhedstilstand.

Ud over det nuværende sundhedscenter i Maribo kan Lolland nu for alvor se frem til et veludbygget center i Nakskov med praktiserende læger og eventuelt andre ydere inden for sygesikringsområdet, lægevagt, skadeklinik, akutbil, udvalgte ambulante sygehusfunktioner og kommunale funktioner.

Det er en rigtig god dag for Lolland-Falster og regionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov