Nu har Danmark snart været påvirket af Corona i et år, og coronatrætheden er virkelig begyndt at ramme mange af os.
Vi savner vores venner, vi savner vores ferier, vi savner festerne, og vi savner også bare de ting, der gav livet noget godt indhold.
Jeg tror, at vi kan sige, at vi savner vores verden. Den verden der buldrede afsted med høj fart, hvor vi berigede vores liv med alt det, der gav mening.
Det gjorde derfor rigtig ondt på mange af os, da vi ramte muren, og Corona satte en stopper på vores gøremål.
Festivaler, folkemøder og koncerter blev aflyst. Fødselsdage, konfirmationer og bryllupper blev rykket. Skoleår, projekter og fremgang blev sat på pause.
Det er ikke mange generationer, som trækker det lod, hvor de skal ændre så meget på deres liv, som vi har. Derfor er det klart, at det for mange er rigtig svært.
Jeg kan tydeligt huske, da landet blev lukket ned i starten af marts 2020. Der blev der talt om vacciner i stor stil, og jeg kendte dårligt den, som ikke var villig til at få en nål i armen, for så at få sit liv tilbage.
Nu er vaccinerne her, og de er blevet udviklet på rekordtid, da verdenssamfundet virkelig har gjort det til en prioritet, at verden skulle op og køre igen.
Forskellen, på marts sidste år og nu, er, at skepsissen omkring vaccinerne er vokset. Nogle mener, at udviklingen er gået for hurtigt. Andre har bare en mistillid til dem, og de vil derfor ikke vaccineres.
Danmark er et frit og demokratisk land, derfor skal der heller ingen tvang til, hvis man spørg mig.
Jeg ser dog selv frem til mit eget stik.
Regeringen har besluttet, at der skal arbejdes på at indføre nogle såkaldte coronapas, som folk med immunitet over for virusset kan få. Passet skal fungere som en sikkerhed, så vi igen kan åbne for større forsamlinger og give oplevelsesindustrien et skub.
Med sådan et pas vil mange opleve en tilnærmelsesvis tilbagevending af det liv, hvor man havde mulighed for at deltage i store angementer og mærke fællesskabets vingesus.
Jeg ser meget positivt på dette initiativ, da jeg tror, at vores erhvervsliv, kulturinstitutioner og generelle sammenhængskraft vil få meget ud af sådan et pas.
Dog mener flere, at passet skaber A- og B-hold, da ikkevaccinerede ikke får mulighed for at få passet, fordi de ikke nødvendigvis er særligt modstridelige over for Corona, der stadigvæk forpester vores samfund.
De oplever det som en indirekte tvang til at blive vaccineret.
Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, hvis man ikke ønsker at blive vaccineret, og man samtidigt ser, at andre kan få lov til de ting, man ellers går og savner.
Jeg mener dog, at vi bliver nødt til at se det på en anden måde.
Vores erhvervsliv bløder, vi lider alle afsavn, og de store komsammenforeninger går nok neden om og hjem, hvis der ikke snart kan komme nogle deltager til deres begivenheder.
Derfor bliver vi nødt til at finde den hurtigste vej tilbage til nogle normallignende tilstande i vores land. Passet her kan virkelig hjælpe.
Jeg forstår den generelle folkestemning til, at vi skal forsøge at rede så mange liv som muligt fra Coronaen. Hvis vi ikke gør det muligt for immune at bruge penge i vores oplevelsessektor, ved jeg ikke, hvor længe den kan holde oven vande, alt imens vi skal rede liv.
Hvis vi ikke har passet, så må vi blot leve videre, som vi gør nu, med diverse restriktioner. Nu hvor vi har en udvej, synes jeg, vi burde benytte os af den.
Skrevet af:
Steffen Bagger
Kasserer i DSU Vordingborg
Hovedgaden 2, 4270 Høng