Man må ikke give børn for mange valg, i det hele taget er det en god idé at begrænse de spørgsmål til børn, hvor man egentlig ikke ønsker at høre svaret, eller hvor svaret er irrelevant for det egentlige formål med spørgsmålet. En ret god præmis faktisk!
Men kan man efterleve det i hverdagen?
Jeg husker navnligt en episode fra en institution jeg engang arbejdede: en far skal hente sin søn og spørger derfor “vil du med hjem” ? Barnet som havde travlt med at lege responderede naturligvis “nej jeg leger lige her, Du kan hente min lillebror først” (det faktum at faren faktisk overvejede at hente lillebroren først, hvilket ville have resulteret i at de kom halvanden time senere hjem, indtil jeg sagde “så skal du hjem sømand” kan vi tage en anden gang:)
Pointen er indlysende..
Hvad der imidlertid er mindre indlysende er hvordan i alverden det kan være så vanskeligt at overføre de gode erfaringer og den viden man besidder til hjemmefronten!
En veninde var forbi til kaffe på et tidspunkt og cementerede hvor dårlige vi egentlig er til det. Udelukkende ved at stille det simple spørgsmål “hvad ville du gøre hvis Vigga sagde nej?” For så at påpege en 3-4 gange efterfølgende at nu stillede du hende så lige et unødvendigt spørgsmål igen.
Man var så skide klog inden man selv fik børn ik!? Så klog på andre folks børn og andres måder at opdrage på osv.. Vigga var ikke mange sekunder gammel før at jeg droppede at gøre mig klog på andre forældres handlinger, sådan da…..! (Måske med undtagelse af ovenstående eksempel med faren, der overvejede at bruge 1,5 time af sin eftermiddag for at undgå konflikten med sin søn)
Min hustru og jeg er begge bevidste om det uhensigtsmæssige aspekt i det her og Vigga var længe før hun var i stand til sige nej, i en voldsom grad i stand til at agere nej! Og alligevel render vi rundt og smører hende ind i det ene spørgsmål efter det andet.. Vil du op og sove Vigga?, vil du have aftensmad Vigga?, vil du have sko på Vigga?, vil du have den her jakke på Vigga?, vil du i bad Vigga?
Heldigvis er vi bevidste om det og er i stand til at grine af os selv når vi konfronterer hinanden med det, og det må være den halve sejr!
Men det er jo decideret dumt og fra tid til anden ender det også i scenarier som dette:
(Indsæt video af flitsbue barn på gulv der skriger som besat og slår og sparker)
Se billeder mm. på instagram: enellerandensfar
Synes godt om facebooksiden for notifikationer: https://www.facebook.com/enellerandensfar/
Se alle indlæg med billeder på bloggen: http://enellerandensfarblog.dk